Kyster, havne og kystnær bebyggelse samt det åbne land

Den globale vandstand stiger og det har betydning for især lavtliggende og inddæmmede områder ved kysterne.

Hertil kommer risikoen for højere vandstand ved stormflod, fordi også vinden ændrer sig.

Beregninger med DMI's klima- og stormflodsmodeller viser, at den maksimale vandstand i Vadehavet stiger mellem 0,45 og 1,05 meter i A2-scenariet. Der er mere om udslips-scenarier i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

De 0,3 meter skyldes ændringer i vindretning og stormstyrke, mens 0,15-0,75 meter skyldes den globale havniveaustigning.

Kystdirektoratet har beregnet, at stormfloder, som i dag er en 100-års hændelse i Vadehavet, vil forekomme med 5 til 15 års mellemrum ved en 0,5 meters vandstandsstigning. Det betyder, at digernes beskyttende virkning forringes, hvis de ikke gøres højere.

Stigende vandstand og ændrede vindforhold fører desuden til øget erosion og til at kysterne rykker tilbage.

Temaets indhold

Bygninger og anlæg
Veje og jernbaner
Energiforbrug og -forsyning
Vandforsyning

Kyster, havne og det åbne land
Land- og skovbrug
Fiskeri
Den vilde natur

Sundhed og velvære
Sikkerhed / Beredskab
Turisme og fritid

Klimaændringer på Færøerne
Klimaændringer i Grønland

Temaforside

Hent hele temaet som pdf

Stigende vandstand og ændrede vindforhold fører desuden til øget erosion og til at kysterne rykker tilbage. Foto Anne Mette K. Jørgensen.

Havneindløb sander måske til oftere og hurtigere end i dag, idet højere maksimal vindhastighed fører til højere bølger, som giver mere sandtransport forbi havneindløbene.

Stigende vandstand kan også betyde, at havnekajer, som i dag har en optimal højde for lastning og losning, i fremtiden bliver for lave. Også færgeanlæg kan få problemer.

Øget stormstyrke kan også føre til, at skibe i havne river sig løs, og der kan komme flere stormskader på kraner og andet materiel.

Byggeri i lavtliggende områder ved kysterne, som ikke er beskyttet af diger, vil være udsat for hyppigere oversvømmelser.

Havniveaustigninger, ændringer i grundvandstand og øget nedbør har betydning for udnyttelsen af det åbne land, hvor visse områder i fremtiden vil være vandlidende en stor del af året og få større risiko for oversvømmelser.

Det betyder, at disse områder fremover kan blive uegnede til landbrug, bebyggelse eller rekreative formål.

Hent hele temaet som pdf-fil

DMI, 8. september 2006
Tekst Anne Mette K. Jørgensen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk