A2. Forudsætter lille global økonomisk integration og langsommere teknologisk udvikling. Samtidig forudsættes fortsat høj befolkningstilvækst. Resultatet af disse forudsætninger er en markant mindre økonomisk vækst end i A1, men lige så store drivhusgasudslip.
B1. Scenarierne forudsætter i lighed med A1 høj økonomisk vækst og teknologisk udvikling i en verden præget af globalisering. I forhold til A1 forudsætter B1 også, at fremtidens forbrug bliver mindre ressourceintensivt, og at meget miljøvenlige teknologier introduceres. Dermed opnås en høj økonomisk vækst med relativt lille miljøbelastning.
B2. Scenarierne forudsætter moderat vækst i befolkningen og økonomierne og en langsommere udvikling i miljøteknologier end i A1- og B1-alternativerne. Ligesom for A2-scenarierne forudsættes relativt lille global økonomisk integration, og disse antagelser medfører tilsammen, at B2-scenarierne forudsiger mindre drivhusgasudslip end A1- og A2-scenarierne, men højere udslip end B1.
Hertil kommer et scenarie blandt andet defineret af EU’s Ministerråd, der indebærer, at globale menneskeskabte temperaturstigninger ikke overstiger 2°C i forhold til førindustriel tid (EU2C). Det er altså en slags ‘omvendt scenarium’, hvor det ikke er udviklingen, der fører til en given global temperaturstigning, men hvor en given global temperaturstigning pålægger samfundet en bestemt retning for udviklingen.
Venstre diagram: Globale udledninger af drivhusgasser (i CO2-ækvivalenter) uden klimapolitiske tiltag: seks forklarende SRES-scenarier (farvede linjer) og 80. percentil for nyere scenarier udgivet siden SRES (post-SRES) (det skraverede grå område). De stiplede linjer viser det fulde interval for post-SRES-scenarier. Udledningerne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasser. Højre diagram: Fuldt optrukne linjer er globale multimodelgennemsnit for opvarmning ved overfladen for scenarierne A2, A1B og B1, vist som fortsættelser af simuleringerne for det 20. århundrede. Disse fremskrivninger tager også udledninger af flygtige drivhusgasser og aerosoler i betragtning. Den pink linje er ikke et scenarium, men angiver simuleringer af AOGCM’er (Atmosphere-Ocean General Circulation Models), hvor atmosfæriske koncentrationer holdes uændrede på niveauet fra 2000. Søjlerne til højre for figuren angiver det bedste skøn (den fuldt-optrukne linje i hver søjle) og det sandsynlige interval, der er blevet vurderet for de seks SRES-scenarier for 2090-2099. Alle temperaturer er i forhold til perioden 1980-1999.
Ressourcer
Artikel: IPCC gennem tiden (pdf)
Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier er der sket en hurtig udvikling i forståelse og kvantificering af menneskeskabte klimaændringer.
Rapport: Klimaændringer 2007: Synteserapport - sammendrag for beslutningstagere
Hurtig oversigt over den tilgængelige viden på klimaområdet; både basisviden om klimaet og dets ændringer i fortid og fremtid og klimaændringernes virkninger på natur og samfund. Udgivet af IPCC og oversat af DMI.
DMI-nyhed: Klimaændringerne kommer til Danmark
Klimaændringerne kommer til Danmark. Det kan vi sige med stor videnskabelig sikkerhed. Nu er det tid til at diskutere mulige tilpasninger.
|
