Klimaordet den 18. oktober 2009
COP15
COP15 er det rigtige navn for klimatopmødet i København til december.
COP står for Conference of Parties (parts-konference). Parterne er i dette tilfælde landene bag FN’s Klimakonvention. 15 betyder, at det er det 15. møde i rækken.
Mødet løber af stablen i Bella Center i København fra den 7. til den 18. december 2009.
Målet på mødet er at nå frem til en ny, global klimaaftale, som afløser for Kyoto-aftalen. Kyotoaftalen binder de industrialiserede lande, der har tiltrådt aftalen, til samlet set at nedsætte deres udledning af seks forskellige drivhusgasser med 5,2% i forhold til 1990-niveauet inden 2012.
København-aftalen (som den måske bliver kendt som i fremtiden) skal som udgangspunkt være endnu mere ambitiøs end Kyoto-aftalen var det, men der er mange knaster, som skal høvles ned før den bliver en realitet.
Ressourcer
Artikel: IPCC gennem tiden Når det store klimatopmøde løber af stablen, så er det med baggrund i det videnskabelige arbejde fra IPCC. Artiklen fortæller om IPCC-processen og hvor IPCC er lige nu.
Link: Den danske COP15 side Alt om COP15, den danske indsats, relevante nyheder, etc.
Tidslinie: De tidligere COP-konferencer Historik for rækken af COP-konferencer
|