Hvorfor stiger havet?

Vandstanden stiger som et resultat af den globale opvarmning. Opvarmningen giver to vigtige bidrag:

Dels udvider vandet sig, når havtemperaturen stiger, og dels smelter iskapper på Grønland og Antarktis, samt gletsjere over hele kloden, og tilføjer vand til oceanerne.

Komplicerede beregninger

Der hersker dog stor usikkerhed om størrelsen fra disse bidrag, blandt andet fordi forskerne ikke i detaljer kan forudse fremtidige udledninger af drivhusgasser og andre klimaaktive stoffer, og det derfor også er usikkert, hvor meget temperaturen vil stige.

Indhold:

Hvorfor stiger havet?

Globale ændringer

Havet stiger omkring Danmark

Stormfloder i fremtidens klima

Temaforside

Det er dog især afsmeltningen af iskapperne, som giver usikkerheden. Nye undersøgelser viser for eksempel, at de store iskapper er mere sårbare over for opvarmning og kan bevæge sig hurtigere end hidtil anslået. Det fører sandsynligvis til et øget massetab fra Grønland og Vestantarktis og dermed til vandstandsstigninger, som blev anset som usandsynlige for blot fem år siden.

Effekter fra ændringer i tyngdefeltet og dynamiske ændringer

Massen af is i Grønland og Antarktis' iskapper påvirker havet lige som enhver anden landmasse, ved at tyngdekraften tiltrækker vandet. Når iskappen smelter, bliver tyngekraftens træk mindre, og vandstanden omkring iskappen vil falde.

Derfor påvirker en afsmeltning fra Grønlands iskappe primært Stillehavet og den sydlige halvkugle. I Danmark oplever vi derimod den fulde effekt af en afsmeltning fra Antarktis.

Udover ændringer i tyngdefeltet, sker der også dynamiske ændringer. Smeltevandet fra iskapper og gletsjere gør havvandet mere ferskt. Sammen med varmeudvidelsen ændrer det oceancirkulationen, og vandet vil fordele sig anderledes end tidligere. Se også tema om dybvandsdannelse.

Bedste estimat (meter)
Havvandets varmeudvidelse	0,2 ± 0,1
Afsmelting fra gletsjere	0,2 ± 0,1
Afsmelting fra Grønlands iskappe	0,2 ± 0,2
Afsmelting fra Antarktis’ iskappe	0,2 ± 0,4
Ændret grundvandsspejl	0
Tyngdeeffekter + dynamiske ændringer	0,0 ± 0,3
Total	0,8 ± 0,6

De enkelte bidrag til vandstandsstigninger i Danmark omkring år 2100, når der ses bort fra landhævning, og antaget at drivhusgasudledningen vil følge SRES A1B scenariet. Udarbejdet i samarbejde med ph.d. Aslak Grinsted, Københavns Universitet. Kilde: The BACC Author Team, 2014, under revision.

Disse effekter stiller store krav til modellerne, som forskerne bruger til at forudsige vandstandssændringer, og emnet bliver stadig undersøgt.

I samarbejde med Københavns Universitet og GEUS har DMI vurderet de ovenstående bidrags betydning for Danmark. Tabellen til højre på siden viser størrelsen på de enkelte bidrag frem til år 2100 sammen med usikkerheden fra de ovennævnte faktorer. Det bedste estimat af den totale vandstandsstigning for Danmark frem til år 2100 er 20 til 140 centimeter.

Af Kristine Skovgaard Madsen, Torben Schmith og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 16. marts 2012