Klimascenarier

Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.

Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.

Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.

Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.

Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis

Generelt

Forskningslederens klumme

Klimatemaer

Mere klima

Klimacenter-rapporter

Videnskabelige artikler

Klimascenarierne i det store klimaspil

"Det er svært at spå - især om fremtiden," sagde Storm P meget morsomt. Og det er rigtigt, at ingen kan sige noget særlig præcist om, hvordan verden ser ud om 40 år, slet ikke i detaljer. Alligevel bliver der dog gjort rigtig mange forestillinger om verdens fremtid på massevis af områder. Både politisk og kommercielt. For eksempel bliver produktion og udvinding af energi planlagt på basis af scenarier og prognoser med tidshorisonter på 30 – 50 år, undertiden mere. Sådanne scenarier er af vital betydning for branchen, og for eksempel begrunder olieselskabet Shell meget rammende selv anvendelsen af scenarier ved at sige, at de "bruger scenarier til at undersøge fremtiden".

Klimascenarier - temaforside

Fire fortællinger om drivkræfter

Sådan udarbejdes scenarierne

Det viser scenarierne

Nye scenarier fra IPCC

Derfor stiger udslippene

Hent hele temaet som pdf

Det samme gør FN's klimapanel, IPCC. Når atmosfærens indhold af drivhusgassen CO2 de seneste ca. to hundrede år er steget fra 280 ppm til 390 ppm, og indholdet stiger et par procentpoint om året, er det nærliggende at spørge sig selv om, hvordan fremtiden kan komme til at se ud på det område. Og hvad sker der med klimaet, hvis atmosfærens indhold af CO2 og andre drivhusgasser for eksempel fordobles? Sådanne spørgsmål stiller panelet – og de gør det på vegne af politikere og beslutningstagere over hele verden.

IPCC har fået til opgave at beskæftige sig med sådanne spørgsmål, og panelet præsenterede i år 2000 en rapport indeholdende en række scenarier, der belyser udviklingen af drivhusgasser i atmosfæren.

Scenarierne benyttes af forskergrupper til at belyse konsekvenserne for fremtidens klima på Jorden. De spiller en central rolle international klimapolitik, fordi de illustrerer billeder af fremtiden under forskellige antagelser.

Centerchef ved Danmarks Klimacenter, Anne Mette K. Jørgensen, siger:

Atmosfærisk CO2 målt ved Mauna Loa, Hawaii.

"Målgruppen for scenarierne er i første række politiske beslutningstagere. Det er vigtigt at understrege, at scenarierne i rapporten fra IPCC i 2000 på ingen måde er udtryk for nogen bestemte forventninger om udviklingen. Der er ikke noget 'mest sandsynligt', 'centralt' eller 'bedste gæt' scenarium. IPCC siger derimod, at indholdet af drivhusgasser vil stige sådan eller sådan under nærmere bestemte forudsætninger – og hvad er konsekvenserne for klimaet, økosystemer, fødevareproduktionen i forskellige områder m.m."

"Samlet set repræsenterer scenarierne et stort sammenhængende spænd, en kontekst, hvor den relative placering af enkelte scenarier bliver lettere at forstå. Hele pointen med scenarierne er, at de er redskaber for de politikere, der skal træffe beslutninger, som får indflydelse på fremtidens udslip af drivhusgasser. På den måde er scenarierne udtryk for, at fremtidens klima er noget, som vi har indflydelse på i dag," siger Anne Mette K. Jørgensen.”

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Jan Dahlmann
Redaktion Anne Mette K. Jørgensen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 14. april 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder