Antarktis er dækket af to iskapper, som er adskilt af den 3300 kilometer lange transantarktiske bjergkæde, der gennemskærer polarkontinentet fra nord til syd. Iskapperne er de ældste og største i verden. De dækker et samlet areal på 12,1 millioner kvadratkilometer, og rummer til sammen 70 procent af alt ferskvand på Jorden – svarende til 29 millioner kubikkilometer is. Hvis iskapperne smeltede helt bort, ville vandstanden i verdenshavene stige med over 70 meter.
Iskappen på Østantarktis er langt den største, og den rummer 25,2 millioner kubikkilometer is. Den vestantarktiske iskappe er meget mindre og indeholder 3,8 millioner kubikkilometer is. Til sammenligning rummer indlandsisen på Grønland 2,9 millioner kubikkilometer is.
Den gigantiske iskappe i øst vil næppe blive berørt i væsentligt omfang af den igangværende opvarmning af kloden, fordi klimaet er så koldt både om sommeren og om vinteren, at afsmeltningen ikke vil ændre sig væsentligt, selv om lufttemperaturen stiger nogle grader. Samtidig ligger iskappen på et grundfjeld over havets overflade, og derfor er kæmpen også godt beskyttet imod opvarmning af det omgivende hav.
Iskappen på Vestantarktis er fra naturens hånd anderledes sårbar over for klimaændringer, fordi de centrale dele af iskappen er frosset fast til klippegrund, som ligger helt ned til 2,5 kilometer under havniveau, hvilket gør iskappen følsom over for temperaturstigninger i Sydhavet. Den bundfrosne is er omgivet af store ishylder, som flyder på havvandet. Hvis ishylderne smelter som følge af den globale opvarmning, vil den faste iskappe få frit løb til at brede sig ud i havet og blive udtyndet. Det kan få havvandet til at trænge ind under iskappen og smelte isen nedefra, så grundingslinjen - grænsen mellem bundfrossen og flydende is - rykker indad. Hvorpå forløbet kan gentage sig.
Satellitobservationer gennem de senere år har vist, at iskapperne på Antarktis nu svinder ind med omkring 200 millioner tons is om året svarende til en vandstandsstigning i oceanerne på 0,4 millimeter. Hovedparten af massetabet stammer fra Vestantarktis og den Antarktiske Halvø.
Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen.
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 11. oktober 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
