Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Generelt
Her startede du Temaer
 Boglisten
 DMI-publikationer
 Leksikon
 DMI science seminars
 Forskningslederens klumme
Klimatemaer
 Drivhuseffekten
 Fortidens klima
 Fremtidens klima
 Klimaeffekter
 Klimapanel IPCC
 Klimamodeller
 Solen og klimaet
 Sæsonprognoser
Mere klima
 Artikler på tryk
 Klimacenter-rapporter
 Videnskabelige artikler

Indlandsisen på Grønland

Maniitsoq fra issisen. Foto Peter Siewertsen.
Grønlands indbyggere bor – så at sige – på randen af istiden. Foto: Peter Siewertsen.

Grønland er verdens største ø med areal på over 2,2 millioner kvadratkilometer – næsten 50 gange Danmarks størrelse. Det nordligste punkt er kun 740 kilometer fra Nordpolen, mens sydspidsen ligger på samme breddegrad som Oslo. Landets nordlige del knytter sig nært til det nordamerikanske kontinent, som kun er skilt fra øen af et smalt og ofte isfyldt hav, mens Sydgrønland indtager en mellemstilling mellem kontinentet i vest og oceanet i Øst.

Indhold

Jordens store iskapper i en varmere verden

Indlandsisen på Grønland

Iskapperne på Antarktis

Målinger på Jordens store iskapper

Den enorme ø er helt domineret af indlandsisen, som dækker 80 procent af Grønland. Den resterende femtedel af øen er hjemsted for landets dyreliv og planteliv, og det er her menneskene bor, især på de kyststrækninger, hvor der er adgang til åbent vand.

Klimaet i Grønland varierer enormt fra nord til syd, men er som helhed arktisk – der kan ikke vokse skov. Som resten af Arktis er indlandsisen, kystområderne og de omgivende have meget følsomme over for klimaændringer, fordi ændringer i temperaturer omkring frysepunktet både påvirker miljøet og livsbetingelserne for planter, dyr og mennesker.

Klimamodellerne peger entydigt på, at temperaturstigningerne som følge af den menneskeskabte drivhuseffekt vil slå stærkest igennem i Arktis frem imod år 2100. I Grønland kan klimaet blive 7-8 grader varmere sidst i århundredet.

Togtets sidste isbjørn. Foto Gorm Dybkjær.
En isbjørn jager sæler fra isflager i Framstrædet. Hvis opvarmningen af Arktis får havisen til at svinde dramatisk ind, er selve ikonet på det arktiske dyreliv truet på sin eksistens. Foto: Gorm Dybkjær, DMI.

Iskappen i sidste mellemistid

For omkring 2,75 millioner år siden begyndte der at blive dannet iskapper på den nordlige halvkugle, og lige siden har Jordens klima skiftet mellem kolde istider og varme mellemistider som den nuværende varme periode, der begyndte for 11.700 år siden.

På internationalt plan har der været fokus på, om indlandsisen smeltede helt eller delvist i sidste mellemistid, Eemtiden, for 130.000 til for 115.000 år siden. I Eemtiden var der gennem årtusinder fem grader varmere i Grønland end nu, og vandstanden i verdenshavene var fire til seks meter højere end i dag. Eemtiden er derfor en mulig analogi for fremtidens klima.

I 2007 fandt en forskergruppe fra Københavns Universitet under ledelse af professor Eske Willerslev gener fra urgamle træer, urter, græsser og insekter i den mudrede is i bunden af en iskerne, som er udboret ned gennem iskappen i Sydgrønland. Bundisen kan ikke dateres direkte, men ved hjælp af fire uafhængige metoder blev skoven estimeret til at være mellem 450.000 og 800.000 år gammel. Den gode nyhed er, at isdækket i Sydgrønland, som er mest udsat for smeltning, ikke kollapsede i den varme Eemtid. Hvis der havde vokset træer og planter på stedet i den sidste mellemistid, ville alle DNA-spor fra tidligere økosystemer nemlig være gået tabt.

Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Københavns Universitet har udført modelberegninger, som peger på, at iskappen i Sydgrønland svandt ind til en kilometers højde i Eemtiden - mod to kilometer i dag - og at afsmeltningen fra indlandsisen bidrog med to meter til vandstandsstigningen i havene.

Ice pit på Summit. Foto Lars Andersen.
Også på forskningsstationen Summit på midten af indlandsisen er der tidligere taget to lange iskerner op. I dag foregår der stadig undersøgelser af sne og is. Foto Lars Andersen.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen.
Redaktion Bjarne Siewertsen,
bsi@dmi.dk
© DMI, 11. oktober 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Baggrund: Klimaændringer 2007: Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Nuuk i april
Har 47 mm nedbør fordelt på 9 dage og en gennemsnitlig temperatur på -3,8°C.
spacer.gif
spacer.gif