Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Generelt
Her startede du Temaer
 Boglisten
 DMI-publikationer
 Leksikon
 DMI science seminars
 Forskningslederens klumme
Klimatemaer
 Drivhuseffekten
 Fortidens klima
 Fremtidens klima
 Klimaeffekter
 Klimapanel IPCC
 Klimamodeller
 Solen og klimaet
 Sæsonprognoser
Mere klima
 Artikler på tryk
 Klimacenter-rapporter
 Videnskabelige artikler

Temperaturen som fysisk begreb

Indtil videre må klimaforskerne bruge masser af knofedt for at finde frem til Jordens middeltemperatur. Der er ikke nogen praktisk metode til at opgøre temperaturen på den måde, der teoretisk set ville være mest præcis.

De fleste af os er tilfredse med at tænke på temperaturen som det, man får som resultat, når man måler med et termometer.

Er man imidlertid mere teoretisk anlagt end som så, er der naturligvis mere dybtgående måder at anskue sagen på.

Den teoretisk set mest nøjagtige måde at opgøre Jordens middeltemperatur ville være at opgøre den (strålings-) energi, som strømmer ind til os fra rummet, primært fra Solen, og fratrække den (strålings-) energi, der undslipper fra Jorden til rummet. Forskellen måtte da være Jordens temperatur.

Man taler også om Jordens sortlegemestråling: altså den stråling, som Jordens overflade ville udstråle, hvis den var helt sort, således at al udstrålingen skyldtes overfladens egen temperatur og ikke refleksion af stråling fra rummet. I praksis har det imidlertid ikke været muligt at lave denne form for opgørelser.

Forskerne enige: Så meget stiger temperaturen

Sådan beregnes Jordens middeltemperatur

Analyser supplerer termometrene
Problemet med varme byer er løst
Gode målinger i 150 år
Termometre får hjælp fra oven

Temperaturen som fysisk begreb
Jorden har en officiel middeltemperatur
Krigen på Krim hjalp klimaforskerne
Satellitter får stigende betydning i klimaforskningen

I stedet må vi nøjes med knofedt-metoden, hvor man måler temperaturen med standardiserede termometre efter standardiserede metoder i et meget stort antal målepunkter og ved hjælp af analyser udstrækker data for områder med få målepunkter. Det er måske ikke lige så nøjagtigt som man teoretisk set kunne opnå med andre metoder, men til alle praktiske formål – herunder at vurdere, om den globale middeltemperatur stiger og hvor hurtigt – er det mere end rigeligt nøjagtigt.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Morten Andersen
Redaktion Bjarne Siewertsen,
bsi@dmi.dk
© DMI, 11. juni 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Meteorologisk leksikon
 Vejrekstremer i Danmark
 Vejrlommeregner
 Spørgsmål og svar
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Højeste danske lufttryk
Er 1062,5 hPa målt den 23. januar 1907 i Skagen.
spacer.gif
spacer.gif