Også andre faktorer end ændringer i solkonstanten har været studeret. Nogle danske forskere har arbejdet med en meget omdiskuteret hypotese om forbindelsen mellem den kosmiske stråling og klimaet. Den mængde af kosmisk stråling, der rammer jorden, moduleres af solens magnetfelt, og den kosmiske stråling vil i følge hypotesen påvirke skyerne, som har en stor effekt på klimaet.
Systematiske optællinger af solpletter har været rutine siden teleskopets opfindelse i begyndelsen af 1600-tallet. Mellem 1645 og 1715, kendt som Maunder-minimummet, blev meget få solpletter observeret, og man kan forvente, at solkonstanten var tilsvarende reduceret. Denne periode falder delvis sammen med en usædvanligt kold periode i Europa kendt som Den Lille Istid.
Ud fra satellit-målinger af solkonstanten og historiske optegnelser over solpletter samt andre kilder som målinger af isotoper og viden om andre sollignende stjerner kan man forsøge at rekonstruere solkonstantens variationer gennem de sidste 500 år.
De nyeste rekonstruktioner viser, at forskellen mellem solkonstanten i dag og under Maunder- minimummet er 0,08 %. Dette er en betydelig reduktion af tidligere estimater, og blandt andet på ovennævnte grundlag konkluder IPCC i sin 2007-rapport, at ændringen i solkonstanten ikke er en væsentlig faktor i klimaudviklingen i den sidste halvdel af det tyvende århundrede.
Antallet af solpletter som funktion af tiden. Bemærk Maunder-minimummet omkring 1645-1715. Det delvise sammenfald med Den Lille Istid har givet årsag til mange spekulationer.
© DMI, 28. juli 2008
|
