Meteorologisk leksikon - V

Vanddamp
Vand på luftform. En af vandets tre faser, flydende (vand), fast (is) og luftformig (vanddamp).

Vandets kredsløb
Den konstante og cykliske bevægelse af H2O (vand) mellem forskellige reservoirs som hav, søer og åer, grundvand, is og vanddamp.

Varm luftmasse
Luftmasse, som er varmere end den overflade, den bevæger sig henover.

Varm okklusion
Okklusion, hvor koldluften på bagsiden af fronten er varmere end koldluften foran fronten.

Varmetorden
Torden, oftest fra isolerede enkeltstående cumulonimbus, der opstår om dagen, som følge af kraftig solopvarmning. Mest almindelig om sommeren lige over middag.

Varmfront
Grænse mellem en relativ varm og en relativ kold luftmasse, hvor varm luft fortrænger kold luft. Frontfladen hælder fremover således at den varme luft glider op over den kolde. Et optræk af en varmfront karakteriseres af cirrusskyer, der senere går over i lavere og lavere skyer og til sidst giver regn.

Varmsektor
Område med varm fugtig luft mellem en varmfront og en koldfront.

Vedvarende energi
Energi fra kilder, der ikke kan udtømmes inden for en overskuelig fremtid, såsom vind, sol, biomasse og bølger. Brint betragtes også som en vedvarende energikilde, men kræver energi fra en primær kilde for at blive produceret. Brint kan på sigt blive meget vigtig i oplagringen og viderebringelsen af vedvarende energi.

Navigation

A

B

C

D

E

F

G - H

I - J

K

L

M - N

O - R

S

T - U

V - W

Æ - Å

Leksikonforside

Vejr
Tilstanden et bestemt sted i den nedre del af atmosfæren på et bestemt tidspunkt. Vejret - som hele tiden ændrer sig - er sammensat af blandt andet temperatur, tryk, fugtighed, nedbør, skyer, sigtbarhed og vind.

Vejrkort
Analyse af vejrsituationen ved hjælp af kort optegnet på grundlag af synoptiske (samtidige) observationer af forskellige meteorologiske parametre såsom temperatur, lufttryk, vind, skydække o.s.v. På vejrkortet findes isobarer, fronter, højtryk, lavtryk, nedbørområder m.m. angivet ved symboler og farver. Vejrkortet udfærdiges normalt hver tredje time.

Vejrstation
Et sted, hvorfra der foretages vejrobservationer.

Vendekreds
Breddegraderne henholdsvis 23½° N og S for Ækvator, som er det nordligste og sydligste sted på Jorden, hvor Solen kan stå i zenit (dvs. lodret over en iagttager på jorden).

Verifikation
Afledt af "verificere"; undersøgelse til bekræftelse af rigtigheden af et udsagn eller en påstand.

Vertical wind shear
Engelsk for lodret vindgradient; vindændring pr. højdeenhed. Udtryk for, at vindændringen som funktion af højden overstiger en vis størrelse

Vertikal sigtbarhed
Lodret sigtbarhed - den lodrette synsvidde ind i et uigennemsigtigt medium (som fx tåge eller skyer).

Vestenvindsbæltet
Område mellem det subtropiske højtryksbælte ved ca. 25 grader nordlig bredde og det polare lavtryksbælte ved ca. 60 grader nordlig bredde. Det er domineret af vestenvinde og lavtryk.

Vind
Luftens vandrette bevægelse.

Vindbyge
Vindforøgelse på mindst 8 m/s (16 knob) med en varighed på mindst et minut.

Vindfane
Den del af et vindmålersystem, som stiller sig efter vindens vandrette retning.

Vindgradient
Vindændring pr. afstandsenhed.

Vindhastighed
Betegnelse for den vandrette hastighed hvormed luftmolekylerne bevæger sig i forhold til omgivelserne. I meteorologiske sammenhænge angives vindhastigheden oftest som en middelværdi over 10 minutter og måles i m/s eller knob (sømil/time). Se også vindstyrke.

Vindretning
Den middelretning, hvorfra vinden blæser inden for midlingsperioden. I meteorologiske sammenhænge angives vindretningen oftest som en middelværdi over 10 minutter og måles i forhold til geografisk nord. En sydvestlig vind er således en vind, der blæser, fra sydvest mod nordøst (modsat konventionen for angivelse af retningen for eksempelvis havstrømme og lignende).

Vindstyrke
I modsætning til vindhastighed er vindens "styrke" også afhængig af lufttætheden og således et udtryk for den kraft, som en vindpåvirkning kan udøve. Vindstyrke måles i Beaufort.

Vindstød
Såvel positive som negative afvigelser fra middelvindhastigheden af en varighed på højest 1 minut. Inden for dansk område er det praksis at opgive vindstød som de højeste og laveste tresekunders middelhastigheder i en given periode.

Vindsystemer
De fremherskende vindsystemer på Jorden er:
1. Nordøst- og sydøstpassaten (hhv. 0-25°N og 0-25°S)
2. Vestenvindsbælterne (hhv. 25-60°N og 25-60°S ) og
3. De polare østenvindsbælter (hhv. 60-90°N og 60-90°S).

Vindvektor
En vektor, som udtrykker vindens (evt. middelvindens) retning og hastighed.

Vinkelhastighed
Ved roterende bevægelser den vinkel, som et legeme drejer sig i en tidsenhed

Vinter:
Bruges ofte om månederne dec; jan; feb. Ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger under 0ºC (ca. 1. december til ca. 24. marts).

Vintertid
I modsætning til sommertid findes der ikke noget der hedder vintertid. Når vi stiller urene tilbage fra sommertid er det til "Dansk normal tid", som er den tidsangivelse Danmark følger fra sidste søndag i oktober til sidste søndag i marts. Dansk normal tid er én time foran den internationale meteorologi-tid UTC.

Vulkansk aske
Støv og partikler, som stammer fra vulkanudbrud.

Meteorologisk leksikon - W

Willy-willies
Oprindeligt et navn for tropisk cyklon ved Vestaustralien. I vore dage bruges det dog stort set udelukkende af Australierne som en betegnelse for det amerikanerne kalder en dust-devil: Altså en mindre skypumpe eller hvirvelvind over land.

Wind shear
Engelsk udtryk for, at vindgradienten overstiger en vis størrelse. En hurtig og kraftig ændring af vindretning og/eller styrke.

WMO
WMO er FN's meteorologiske organisation. WMO fastsætter normer og retningslinjer for det internationale meteorologiske samarbejde.