ENSEMBLES-projektet

ENSEMBLES er et tværvidenskabeligt forskningsprojekt, som blev søsat med det formål at forudsige sandsynlige regionale klimaændringer og medfølgende konsekvenser i Europa.

DMI deltog i projektet, som blev koordineret af The Met Office Hadley Centre i England og blev etableret i 2004 som et forskningsprogram på tværs af klimaforskningens forskellige videnskabelige discipliner. Ensembles har produceret detaljerede fremskrivninger af det europæiske klima frem til år 2050 og 2100 til brug for forskere, beslutningstagere, virksomheder og offentligheden.

Temaets indhold

Modelopbygning
Regionale klimamodeller
Modelresultater

Ensemble-teknik
ENSEMBLES-projektet

Temaforside

Hent hele temaet som pdf

ENSEMBLES har løst denne opgave ved at udvikle et modelsystem bestående af regionale og globale klimamodeller, samt socioøkonomiske og biologiske modeller. Systemet kaldes ” ENSEMBLES climate change prediction system” (se figur 1). Målet med ENSEMBLES -systemet er, som navnet antyder, at estimere fremtidige klimaændringer på tidsskalaer fra en enkelt sæson til årtier.

ENSEMBLES-projektet har endvidere til formål at kvantificere og reducere usikkerhederne i forbindelse med modellering af fremtidens klima. Og endelig skal resultaterne fra ENSEMBLES anvendes bredt i klimatilpasningsøjemed og til risikovurderinger. DMI huser databasen for projektets resultater.

ENSEMBLES-systemet

ENSEMBLES-projektet dækker stort set hele spektret af klimaforskningsområder, og man har med projektet opnået en mere detaljeret beskrivelse af de forventede klimaændringer og risikofølger i Europa, end det hidtil har været muligt - både i tidslig og rummelig opløsning.

De forskellige forskningsdiscipliner, som indgår i ENSEMBLES-systemet, er grene indenfor de videnskabelige retninger økonomi, matematik, fysik, kemi og biologi. Opstilling af scenarier er overvejende et socioøkonomisk anliggende og indgår i de globale klimamodeller, som ses øverst på figur 1. Både de regionale og globale klimamodeller består af beregninger med udgangspunkt i fysikkens og kemiens love. Andre modeller beskriver følgevirkningerne og gør blandt andet brug af forskellige biologiske sammenhænge, som udgør det tredje lag i diagrammet. Og endelig er der selve analysen af modellerne, som er en opgave for matematikere og statistikere.

ENSEMBLES-opsætningen
Efter projektets opstart var første skridt at udvikle det første globale ENSEMBLES-baserede modelsystem til beregning af klimaændringer og følgevirkninger i høj opløsning. På den baggrund blev der udarbejdet klimasimuleringer baseret på flere modeller - simuleringer med et såkaldt multimodel-system. Simuleringerne er nødvendige til den senere validering af hele modelsystemet. Desuden blev der foretaget en række tests - sæsontests og tiårstests til evaluering af modelresultaterne.

Model-systemet bestående af syv globale klimamodeller blev kombineret med regionale klimamodeller fra 15 forskellige institutioner i Europa i en såkaldt model-matrix. De regionale og globale klimamodeller blev kombineret på alle mulige måder. De regionale modeller har en opløsning på 25km og resultaterne for de globale modeller blev anvendt til beregning af grænsen af det regionale område.

Modellerne for følgevirkningerne eller ”Impact models”, som de benævnes i diagrammet bruger outputtet fra nedskalering af globale og regionale klimamodeller som input.

FN’s klimapanel, IPCC opererer med forskellige scenarier for udledning af drivhusgasser som grundlag for estimering af fremtidens klima. Scenarierne er opstillet ud fra sandsynlige fremtidige økonomiske, teknologiske og sociale forhold. I ENSEMBLES fremskrives temperatur og nedbør ud fra det såkaldte A1B-scenario. Desuden er der gennemført beregninger for et scenario kaldet E1, som begrænser den globale temperaturstigning til 2 grader.

ENSEMBLES-resultaterne
Resultaterne fra Ensembles bekræfter resultaterne fra den øvrige klimaforskning, men det nye ved Ensembles er den høje opløsning.

Outputtet fra Ensembles afspejler modellernes variationer i både opløsning og udformning. De globale klimamodeller nedskaleres efter forskellige principper og det giver samlet set anledning til variation i resultaterne fra de forskellige modeller.

Som eksempel på et resultat fra ENSEMBLES vises en fordeling af den sandsynlige temperaturstigning og nedbørsændring i Danmark i perioden 2021 - 2050 i forhold til 1961 - 1990 (Se figur 2 og 3). Det fremgår af figur 2, at sommertemperaturen med stor sandsynlighed vil stige mellem 0,5 og 2,5 grader. På figur 3 kan man se, at man forventer mere nedbør hele året, dog med største ændringer i efterår- og vintermånederne.

Af Martin Olesen, mol@dmi.dk
© DMI, 31. marts 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder