Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Generelt
 Temaer
 Boglisten
 DMI-publikationer
 Leksikon
 DMI science seminars
 Forskningslederens klumme
Klimatemaer
 Drivhuseffekten
Her startede du Fortidens klima
 Fremtidens klima
 Klimaeffekter
 Klimapanel IPCC
 Klimamodeller
 Solen og klimaet
 Sæsonprognoser
Mere klima
 Artikler på tryk
 Klimacenter-rapporter
 Videnskabelige artikler

Temperaturen i Grønland

Sommertemperaturerne både på vest- og østkysten af Grønland afviger kun få grader, hvis man går fra syd mod nord - ret forbavsende når man tænker på, at det er en strækning på ca. 2.600 km. Det er sommerens midnatssol i Nordgrønland, der er skyld i det. Omvendt betyder vintermørke og fraværet af varme havstrømme, at vinterperioden afviger betydeligt fra nord til syd.

Der er også stor forskel på temperatur-forholdene fra yderkysten og ind i fjordene. Om sommeren er det drivisen og det kolde vand ved kysten, der kan betyde, at det er noget varmere inde i fjordene, og om vinteren er det modsat tilstedeværelsen af helt eller delvis åbent hav, der gør kystområderne varmere.

Fønvinde kan om vinteren forstyrre dette billede. Føn er meget almindelig i Grønland og de varme og tørre vinde kan om vinteren få temperaturen til at stige 30 grader i løbet af forholdsvis kort tid med smeltning af sne og is til følge.

Temaets indhold

Udviklingen til nu globalt

Temperaturen i Danmark
Nedbør og sol i Danmark
Vind i Danmark

Vejr og temperatur på Færøerne
Nedbør og sol på Færøerne

Grønland generelt
Temperaturen i Grønland

Temaforside

Hent hele temaet som pdf

Det varmeste registreret i Grønland siden 1958 er 25,5 °C i juli 1990 ved “indlandsstationen” i Kangerlussuaq. Det koldeste sted i Grønland er på Indlandsisen, hvor temperaturen sandsynligvis kan nå ned under -70 °C. En britisk forskningsstation har i 50’erne målt -70 °C og en DMI station ved Summit midt på Indlandsisen har målt under -63 °C. Udover indlandsisen er de koldeste målestationer i Grønland ubetinget Hall Land og Kap Morris Jesup på nordkysten med årsmiddeltemperaturer på henh. -19,6 °C og -18 °C. I januar 1989 nåede temperaturen på Hall Land ned på -52,1 °C og sikkert endnu lavere, da denne type station ikke måler absolut minimumtemperatur.

Grønland. Foto John Cappelen.
Himmel og hav. Foto John Cappelen.

Temperaturerne i Grønland i de sidste over 130 år har vist en svagt stigende tendens, men på en kortere skala fra 30’erne og 40’erne, der var meget varme, har der været generelt faldende temperaturer, mest markant på vestkysten, der først i de senere år har vist stigende tendens. På østkysten har der dog været en stigende tendens siden midt i 70’erne. Det nuværende temperaturniveau er det højeste i serierne. 2001-2010 var det varmeste årti i alle serier, og 2010 havde rekordhøje årstemperaturer flere steder i Grønland.

I en lang oparbejdet kombineret temperaturserie fra sydvestgrønland fra perioden 1784-2005 er tiårene i 1930’erne og 40’erne de varmeste, mens 1810’erne er det koldeste ikke mindst pga. et uidentificeret stort vulkanudbrud i 1809 og Tambora’s udbrud i 1815.


Årsmiddeltemperaturen siden 1873 for målestationer i Danmark, på Færøerne og i Vestgrønland. Siden 1873 er temperaturen i København og Torshavn steget. I Vestgrønland er temperaturen ligeledes steget indtil ca. 1940. Derefter har der været en faldende tendens indtil temperaturen igen er steget i de seneste to årtier.


Årsmiddeltemperaturen siden 1873 for målestationer i Danmark, på Færøerne og i Østgrønland. Siden 1873 er temperaturen i København og Torshavn steget. I Østgrønland er temperaturen ligeledes steget indtil ca. 1940. Derefter har der været en faldende tendens, indtil temperaturen igen begyndte at stige midt i 1970’erne.

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Nyhed: Oktober 2010 - varmen fortsætter
 Tema: Virkninger af klimaændringer
 Tema: Fremtidens klima
 Artikel: Ti myter i klimadebatten (pdf)
 Artikel: Hvad ved vi om det forhistoriske klima (pdf)
 DMI's tekniske rapportserie
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Solen i maj
Mest sol fik vi i 2008 med 347 timer og mindst i 1983 med 103 timer.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif