Vandstanden i verdenshavet

Ændringerne i vandstand i verdenshavet afhænger af drivhusgasudslippene.

For 2090-2099 i forhold til 1980-1999 er de sandsynlige globale vandstandsstigninger for det laveste IPCC-udslipsscenario mellem 18 og 38 cm og 26 til 59 cm for det højeste.I de nævnte tal indgår dog ikke fremtidige hurtige ændringer i isens bevægelse.

60-70% af stigningerne skyldes vandets varmeudvidelse, mens resten er bidrag fra afsmeltning af iskapper og gletschere.

Reduktion af den grønlandske iskappe fremskrives at bidrage til havniveaustigninger efter 2100.

Temaets indhold

Observerede ændringer
Natur eller menneske?
Fremtidens klima
Global vandstand
Regionale ændringer
Observerede effekter
Fremtidige effekter
Tilpasning til ændringer
Modvirkning af klimaændringer
Mere om IPCC
Information til danske klimaforskere

Temaforside

Hent hele temaet som pdf-fil

Figurer fra den dansk version af IPCC-rapporten til tryk, web og præsentation

De nuværende modelberegninger antyder, at en global opvarmning på 1,9-4,6°C i forhold til før-industriel tid kunne føre til stort set fuldstændig afsmeltning af indlandsisen og en global vandstandsstigning på 7 meter, hvis opvarmningen varer ved i årtusinder.

Nye observationer antyder, at dynamiske processer i forbindelse med isens bevægelser, som ikke er med i de nuværende modeller, øger iskappens sårbarhed over for opvarmning og dermed fører til større havniveaustigninger, men forståelsen af disse processer er begrænset.

Modelberegninger viser, at den antarktiske iskappe vil forblive for kold til, at der sker udbredt afsmeltning, og den forventes at vokse som følge af øget nedbør.

DMI, 2. februar 2007