 |
Hvis man derimod forestiller sig, at koncentrationerne af drivhusgasser og aerosoler var fastholdt konstant på 2000-niveauet (hvilket er forpasset), ville stigningen blive reduceret til 0,1°C pr. tiår.
2025-2100
Klimaudviklingen senere i århundredet afhænger i stigende grad af de globale udslip af drivhusgasser, men rapporten vurderer ikke sandsynligheder for forskellige scenarier for udslip af drivhusgasser og andre stoffer, som påvirker klimaet.
Fortsat udledning af drivhusgasser med nuværende eller højere hastighed bevirker yderligere opvarmning og kan føre til mange ændringer i det globale klimasystem i det 21. århundrede - ændringer som meget sansynligt bliver større end dem, vi har set i det 20. århundrede.
Ændringerne afhænger af drivhusgasudslippene. For 2090-2099 i forhold til 1980-1999 er de sandsynlige globale temperaturstigninger for det laveste IPCC-udslipsscenario mellem 1,1 og 2,9°C og for det højeste scenario mellem 2,4 og 6,4°C.
Fuldt optrukne linier repræsenterer gennemsnittet for flere modeller af overfladeopvarmningen (relativt til 1980-1999) for scenarierne A2, A1B og B1, vist som fortsættelser af simuleringer af det 20. århundrede. De gråtonede områder er standardafvigelsen for de enkelte årsgennemsnit. Antallet af simuleringer med et koblet atmosfære-oceanklimamodelsystem (AOGCM) for en given periode er angivet med de farvede tal nederst. Den orange linie er for eksperimenter, hvor koncentrationerne er holdt konstant på år 2000-niveau. De grå søjler indikerer det bedste estimat (gennemtruken linie i hver søjle) og det sandsynlige interval for de seks SRES-scenarier. Vurderingen af det bedste estimat og det sandsynlige interval i de grå søjle omfatter AOGCM-kørslerne i den venstre del af figuren såvel som resultaterne fra flere uafhængige modeller og observationsmæssige begrænsninger.
|
Bedste estimat
°C-ændring i 2090-2099 |
Sandsynligt °C-interval
i 2090-2099 |
Konstant
år 2000-koncentration
|
0,6
|
0,3 - 0,9
|
|
B1-scenariet
|
1,8
|
1,1 - 2,9
|
|
A1T-scenariet
|
2,4
|
1,4 - 3,8
|
|
B2-scenariet
|
2,4
|
1,4 - 3,8
|
|
A1B-scenariet
|
2,8
|
1,7 - 4,4
|
|
A2-scenariet
|
3,4
|
2,0 - 5,4
|
|
A1F1-scenariet
|
4,0
|
2,4 - 6,4
|
Fremskreven global gennemsnitlig opvarmning og havniveau-ændring ved slutningen af det 21. århundrede for de forskellige udslipsscenarierr. Havniveau-beregningerne tager ikke højde for usikkerhederne i tilbagekoblingsmekanismerne i kulstofskredsløbet, fordi den publicerede litteratur endnu ikke entydig på området.Der er heller ikke taget hensyn til fremtidige hurtige ændringer i isens bevægelser. Mere om IPCC's udslips-scenarier.
Selv om fremskrivningerne i store træk er konsistente med det interval som blev nævnt i IPCC’s tredje vurderingsrapport (1,4-5,8°C), er de ikke direkte sammenlignelige. De nye tal er baseret på flere og mere avancerede modeller samt ny information om tilbagekoblinger og observationer.
Samtidig er de nye tal forsynet en 'bedste vurdering' og indeholder et usikkerheds interval.
Globale temperaturændringer for 2020-2029 og 2090-2099 i forhold til 1980-99. Midterste og højre del af figuren viser et gennemsnit for en række atmosfære-ocean-klimamodeller for tre IPCC-SRES-scenarier for udslip af drivhusgasser og aerosoler, øverst B1, i midten A1B og i bunden A2. Venstre del af figuren viser de tilhørende usikkerheder som relative sandsynligheder for global gennemsnitsopvarmning fra en række modelstudier. Grifik IPCC. Større udgave som popup.
2100-
Processerne i klimasystemet, tilbagekoblinger og deres tidsskalaer gør, at menneskeskabt opvarmning og havniveaustigninger vil fortsætte i århundreder, selv hvis drivhusgaskoncentrationerne bliver stabiliseret.
Stabilisering af klimapåvirkningen i 2100 på et niveau svarende til de lave udslipsscenarier vil føre til yderligere opvarmning efter 2100 på ca. 0,5°C og globale vandstandsstigninger på grund af vandets varmeudvidelse på 0,3-0,8 meter i 2300 og langsommere stigninger derefter.
DMI, 2. februar 2007
|
