Figurer fra den danske IPCC rapport til trykte medier

IPCC har frigivet den danske udgave af figurerne fra rapporten Klimaændringer 2007 - Sammendrag for Beslutningstagere.

Ved brug af figurerne på tryk og web skal de oprindelige figurtekster anvendes og følgende kildehenvisning skal fremgå:
Kilde: IPCC: ”Klimaændringer 2007: Synteserapport”. Sammendrag for beslutningstagere af fjerde vurderingsrapport med bidrag fra arbejdsgrupperne I, II og III. Oversættelse DMI 2008.

Figurerne må ikke modificeres.

Figurerne findes nedenfor i følgende versioner:

• Til trykte medier i TIF-format med CMYK farvekodning og en opløsning på 300 dpi.
• Til webmedier i GIF-format med RGB farvekodning og en opløsning på 72 dpi.
• Til foredragsholdere som grafikker + tekster indlejret i Microsoft Powerpoint ppt. (Open Office kommer snarest).

Figur 1, side 4

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Observerede ændringer i (a) gennemsnitlig global overfladetemperatur, (b) gennemsnitlig global vandstand i havene målt af tidevandsmålere (blå) og satellitter (rød) samt (c) snedække på den nordlige halvkugle i marts-april. Alle forskelle er i forhold til de tilsvarende gennemsnit for perioden 1961-1990. Udjævnede kurver udtrykker gennemsnit over ti år, mens cirkler angiver årlige værdier. De blå områder angiver usikkerhedsintervallerne, der er skønnet ud fra en omfattende analyse af kendte usikkerheder (a og b) og ud fra tidsserierne (c).

Figur 2, side 5

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Steder med signifikante ændringer i dataserier for fysiske systemer (sne, is og frossen jord, hydrologi samt kystprocesser) og biologiske systemer (terrestriske, marine og ferskvandsbaserede biologiske systemer) vises sammen med ændringer i overfladeluftens temperatur for perioden 1970-2004. En delmængde på ca. 29.000 dataserier blev udvalgt blandt ca. 80.000 dataserier fra 577 undersøgelser. De opfyldte følgende kriterier: (1) De løb frem til 1990 eller senere, (2) de omfattede en periode på mindst 20 år, og (3) de udviste signifikante ændringer i den ene eller den anden retning som vurderet i de enkelte undersøgelser. Dataserierne stammer fra ca. 75 forskellige undersøgelser (heraf er ca. 70 nye i forhold til tredje vurderingsrapport) og indeholder ca. 29.000 dataserier, hvoraf ca. 28.000 er fra europæiske undersøgelser. I de hvide områder foreligger der ikke tilstrækkelige klimadata baseret på observationer til at kunne beregne en temperaturtendens. Kasserne med 2 x 2 felter viser det samlede antal dataserier med signifikante ændringer (øverste række) og andelen af disse, der stemmer overens med opvarmning (nederste række) for (1) kontinentale regioner: Nordamerika (NAM), Latinamerika (LA), Europa (EUR), Afrika (AFR), Asien (AS), Australien og New Zealand (ANZ) samt de polare regioner (PR), og (2) på globalt plan: terrestrisk (TER), hav- og ferskvand (MFW) og globalt (GLO). Summen af antallet af undersøgelser i de syv regionale kasser (NAM, LA, EUR, AFR, AS, ANZ, PR) svarer ikke til det samlede globale (GLO) antal, fordi antallet fra regionerne med undtagelse af de polare regioner ikke indbefatter antallet vedrørende marine systemer og ferskvandssystemer (MFW). Steder med marine ændringer over store områder vises ikke på kortet.

Figur 3, side 6

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
(a) Globale årlige udledninger af menneskeskabte drivhusgasser fra 1970 til 2004.5 (b) Forskellige menneskeskabte drivhusgassers andel af de samlede udledninger i 2004 udtrykt i CO2-ækvivalenter. (c) Forskellige sektorers andel af de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser i 2004 udtrykt i CO2-ækvivalenter. (Skovbrug omfatter skovrydning.)

Figur 4, side 7

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Sammenligning af observerede ændringer i overfladetemperaturer på kontinentalt og globalt plan med resultater, der er simuleret af klimamodeller under anvendelse af enten naturlige eller både naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Tiårs-gennemsnit af observationerne for perioden 1906-2005 (sort linje) er indtegnet for midten af tiåret i forhold til det tilsvarende gennemsnit for perioden 1901-1950. Linjerne er stiplede i de perioder, hvor den geografiske dækning er mindre end 50 %. Skraverede blå områder viser 5-95 %-intervallet for 19 simuleringer fra 5 klimamodeller, der kun anvender naturlige påvirkninger i form af solaktivitet og vulkaner. Skraverede røde områder viser 5-95 %-intervallet for 58 simuleringer fra 14 klimamodeller, der anvender såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger.

Figur 5, side 9

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Venstre diagram: Globale udledninger af drivhusgasser (i CO2-ækvivalenter) uden klimapolitiske tiltag: seks forklarende SRES-scenarier (farvede linjer) og 80. percentil for nyere scenarier udgivet siden SRES (post-SRES) (det skraverede grå område). De stiplede linjer viser det fulde interval for post-SRES-scenarier. Udledningerne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasser. Højre diagram: Fuldt optrukne linjer er globale multimodelgennemsnit for opvarmning ved overfladen for scenarierne A2, A1B og B1, vist som fortsættelser af simuleringerne for det 20. århundrede. Disse fremskrivninger tager også udledninger af flygtige drivhusgasser og aerosoler i betragtning. Den pink linje er ikke et scenarium, men angiver simuleringer af AOGCM’er (Atmosphere-Ocean General Circulation Models), hvor atmosfæriske koncentrationer holdes uændrede på niveauet fra 2000. Søjlerne til højre for figuren angiver det bedste skøn (den fuldt-optrukne linje i hver søjle) og det sandsynlige interval, der er blevet vurderet for de seks SRES-scenarier for 2090-2099. Alle temperaturer er i forhold til perioden 1980-1999.

Figur 6, side 10

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Forventede ændringer i overfladetemperaturen sidst i det 21. århundrede (2090-2099). Kortet viser multi-AOGCM-gennemsnits-prognosen for SRES-scenariet A1B. Alle temperaturer er i forhold til perioden 1980-1999.

Figur 7, side 11

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Eksempler på virkninger knyttet til forventet gennemsnitlig global overfladeopvarmning. Øverste diagram: Illustrative eksempler på forventede globale indvirkninger i forhold til klimaændringer (og vandstand i havene og atmosfærisk CO2, hvor relevant) i forbindelse med forskellige grader af stigninger i den gennemsnitlige globale temperatur ved overfladen i det 21. århundrede. De sorte linjer forbinder indvirkninger. Stiplede linjer med pile angiver, at indvirkningen fortsætter med stigende temperatur. Beskrivelserne er placeret, så venstre side af teksten angiver den omtrentlige opvarmning, hvor en given indvirkning begynder at indtræffe. Kvantitative angivelser af vandknaphed og oversvømmelser repræsenterer klimaændringers yderligere indvirkninger i forhold til de forventede forhold på tværs af SRES-scenarierne A1FI, A2, B1 og B2. Tilpasning til klimaændringer er ikke medtaget i disse skøn. Alle udsagn betragtes som havende stor sikkerhed. Nederste diagram: Prikker og streger angiver bedste skøn og sandsynlige intervaller for opvarmning for de seks SRES-scenarier for 2090-2099 i forhold til 1980-1999.

Figur 8, side 15

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Forventet langsigtet (over flere århundreder) opvarmning svarende til de seks AR4 WGIII-stabiliseringskategorier (tabel SPM.6). Temperaturskalaen er rykket -0,5° C i forhold til tabel SPM.6 for at tage højde for den omtrentlige opvarmning fra tiden før industrialiseringen til 1980-1999. For de fleste stabiliseringsniveauer nærmer den gennemsnitlige globale temperatur sig ligevægtsniveauet over et par århundreder. For scenarier for drivhusgasemissioner, der fører til stabilisering i 2100 på niveauer, der kan sammenlignes med SRES B1 og A1B (600 og 850 ppm CO2-ækvivalenter, kategori IV og V), forudsiger de vurderede modeller, at omkring 65-70 % af den forventede globale ligevægtstemperaturstigning ville indtræffe på tidspunktet for stabiliseringen under forudsætning af en klimafølsomhed på 3°C. For de meget lavere stabiliseringsscenarier (kategori I og II, figur SPM.11) kan ligevægtstemperaturen nås tidligere.

Figur 9, side 18

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Globalt økonomisk modvirkningspotentiale i 2030 skønnet ud fra bottom up- (diagram a) og top down-undersøgelser (diagram b) sammenlignet med forventede forøgelser i udledninger fra SRES-scenarier i forhold til udledninger af drivhusgasser i 2000 på 40,8 Gt CO2-ækvivalenter (diagram c). Bemærk: Drivhusgasudledningerne i 2000 omfatter ikke udledninger fra nedbrydning af biomasse, der ligger tilbage på jordoverfladen efter skovning og skovrydning, og fra tørvebrande og drænet tørvejord for at sikre overensstemmelse med SRES-udledningsresultaterne.

Figur 10, side 19

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Skønnet økonomisk modvirkningspotentiale pr. sektor i 2030 ud fra bottom up-undersøgelser sammenlignet med de respektive basislinjer, der er forudsat i sektorvurderingerne. Potentialerne omfatter ikke ikke-tekniske muligheder såsom ændret livsstil.

Noter:
a) Intervallerne for globale økonomiske potentialer som bedømt i hver sektor angives med lodrette linjer. Intervallerne bygger på slutbrugstildelinger af udledninger, hvilket vil sige, at udledninger fra brug af el tæller med i slutbrugssektorerne, ikke i sektoren energiforsyning.
b) De skønnede potentialer er blevet begrænset af tilgængeligheden af undersøgelser, især ved høje kulstofpriser.
c) Sektorer har brugt forskellige basislinjer. For industrien blev SRES B2-basislinjen valgt. For energiforsyning og transport er WEO 2004-basislinjen anvendt. Byggebranchen er baseret på en basislinje mellem SRES B2 og A1B. For affald blev SRES A1B-drivkræfter anvendt til at skabe en affaldsspecifik baselinje. Landbrug og skovbrug har brugt baselinjer, der for størstedelen har benyttet B2-drivkræfter.
d) For transport vises kun globale totaler, fordi international flytrafik er medregnet.
e) Kategorier, der ikke er medtaget, omfatter: ikke-CO2-udledninger fra bygninger og transport, visse muligheder for materialeeffektivitet, varmeproduktion og kraftvarmeproduktion inden for energiforsyning, tunge erhvervskøretøjer, skibsfart og passagertransport med høj belægningsgrad, de fleste dyre muligheder for bygninger, spildevandsbehandling, udledningsreduktioner fra kulminer og gasrørledninger, fluorerede gasser fra energiforsyning og transport. Undervurderingen af det samlede økonomiske potentiale fra disse udledninger er i størrelsesordenen 10-15 %.

Figur 11, side 25

Hent figuren i TIF
Hent figuren i GIF
Hent figuren i ppt (PowerPoint)

Figurtekst:
Globale CO2-udledninger for 1940 til 2000 og udledningsintervaller for kategorier af stabiliseringsscenarier fra 2000 til 2100 (venstre diagram) og det tilsvarende forhold mellem stabiliseringsmålet og den sandsynlige gennemsnitlige globale ligevægtstemperaturstigning over niveauet fra før industrialiseringen (højre diagram). Det kan vare adskillige hundrede år at nå ligevægten, især for scenarier med højere stabiliseringsniveauer. Farverne viser stabiliseringsscenarierne grupperet ud fra forskellige mål (stabiliseringskategori I til VI). Højre diagram viser intervaller af gennemsnitlige globale temperaturændringer over niveauet fra før industrialiseringen ved hjælp af (i) det “bedste skøn” for klimafølsomhed på 3° C (den sorte linje midt i det farvede område), (ii) den øvre grænse for det sandsynlige klimafølsomhedsinterval på 4,5° C (den røde linje øverst i det farvede område) og (iii) den nedre grænse for det sandsynlige klimafølsomhedsinterval på 2° C (den blå linje nederst i det farvede område). Sorte stiplede linjer i venstre diagram angiver udledningsintervallet for nye basisscenarier, der er offentliggjort siden SRES (2000). Stabiliseringsscenariernes udledningsintervaller omfatter scenarier med CO2 alene og med flere gasarter og svarer til den 10. til 90. percentil af den fuldstændige distribution af scenarier. Bemærk: I de fleste modeller indeholder CO2-udledningerne ikke udledninger fra nedbrydning af biomasse, der ligger tilbage på jordoverfladen efter skovning og skovrydning, eller fra tørvebrande og drænet tørvejord.

Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 10. februar 2009