IPCC's udslipsscenarier

IPCC definerer i sin rapport om udslipsscenarier (den såkaldte SRES-rapport, som udkom i 2000) scenarier som "forestillinger om fremtiden eller alternative fremtider. Mere præcist er hvert scenario en alternativ forestilling om, hvordan fremtiden kan udvikle sig. I kraft heraf udvider scenarier vores forståelse af, hvordan systemer fungerer, udvikler sig og vekselvirker."

Scenarieværktøjerne anvendes til at konstruere alternative billeder af fremtidige drivhusgasudslip gennem definition af internt konsistente forudsætninger om befolkningsudvikling, økonomisk vækst i verdens forskellige regioner, teknologisk udvikling, og en række forudsætninger om sektorerne energi, landbrug og skov og om industrielt forbrug af drivhusgasser. Scenarierne er en forudsætning for at kortlægge fremtidige klimaændringer og nødvendigheden/virkningen af indgreb imod udslip af drivhusgasser.

Temaets indhold

Fremtidens drivhusgasudslip
IPCC's udslipsscenarier
Klimamodeller

Globale ændringer
Ændringer i Danmark
Ændringer i Grønland
Ekstremt vejr

Modvirkning af klimaændringer
UNFCCC
IPCC

Temaforside

Hent hele temaet som pdf

IPCC-scenarierapporten indeholder fire hovedgrupper af udslipsscenarier, som tilsammen viser en stor variation i de globale udslip. De fire hovedgrupper, som betegnes A1, A2, B1 og B2, er bygget på fire forskellige sammenhængende sæt af forudsætninger.

• A1-scenarierne bygger på et fremtidsbillede karakteriseret ved høj økonomisk vækst, lav befolkningsvækst og hurtig introduktion af effektive teknologier, der medfører lavt drivhusgasudslip. Scenarierne forudsætter også en globalisering af økonomierne og stor indkomstudjævning mellem regionerne. A1-scenariefamilien forgrener sig i tre grupper, som beskriver forskellige teknologiske udviklinger i energisystemet. Man kan skelne mellem de tre A1-grupper på basis af teknologi: fossil intensiv (A1FI), ikke-fossile energikilder (A1T) eller ligevægt mellem alle kilder (A1B). Samlet er resultatet i A1-scenarierne høj økonomisk vækst og en meget forskellig udvikling i drivhusgasudslip.
• A2-scenarierne forudsætter lille global økonomisk integration og langsommere teknologisk udvikling. Samtidig forudsættes   forsat høj befolkningstilvækst. Resultatet af disse forudsætninger er en markant mindre økonomisk vækst end i A1, men lige så store drivhusgasudslip.
• B1-scenarierne forudsætter i lighed med A1 høj økonomisk vækst og teknologisk udvikling i en verden præget af globalisering. I forhold til A1 forudsætter B1 også, at fremtidens forbrug bliver mindre ressourceintensivt, og at meget miljøvenlige teknologier introduceres. Dermed opnås en høj økonomisk vækst med relativt lille miljøbelastning.  
• B2-scenarierne forudsætter moderat vækst i befolkningen og økonomierne og en langsommere udvikling i miljøteknologier end i A1- og B1-alternativerne. Ligesom for A2-scenarierne forudsættes relativt lille global økonomisk integration, og disse antagelser medfører tilsammen, at B2-scenarierne forudsiger mindre drivhusgasudslip end A1- og A2-scenarierne, men højere udslip end B1.

CO₂-udledninger i de forskellige udslipsscenarier.

For hver scenariegruppe er der udvalgt et særligt scenario, som kan bruges til at karakterisere scenariegruppens resultater. Figuren viser CO2-udslip og resulterende koncentrationer for de fire IPCC- hovedscenarier, med tre alternativer for A1-scenarierne, et fossil-intensivt (A1FI), et teknologisk orienteret (A1T) og et balanceret (A1B). Tilsvarende findes figurer for de øvrige drivhusgasser for de fire hovedscenarier.

Ingen af scenarierne forudsætter implementering af FN's klimakonvention UNFCCC og den tilhørende Kyoto-protokol, men forhold som teknologiske ændringer, ændret ressourceforbrug og øget forureningskontrol er medtaget i scenarierne.

Det er usikkert hvor store udslipsreduktioner, der kan forventes som følge af UNFCCC og Kyoto-protokollen, som foreløbig indeholder reduktionsmål for perioden 2008-12 for en række industrilandene, og hvilke tiltag USA eller andre lande uden for Kyoto–protokollen kan eller vil bidrage med i det 21. århundrede.