Sådan opstår El Niño

De fysiske forhold, der styrer El Niño er i store træk velforståede - se figur 2. Under normale forhold medfører passatvinden, som blæser fra øst mod vest omkring ækvator, at der sker en ophobning af varmt overfladevand i den vestlige del af det tropiske Stillehav omkring Indonesien samtidig med at koldt (og næringsrigt) bundvand stiger op mod overfladen ud for Sydamerikas vestkyst. På grund af de høje havtemperaturer i det indonesiske område, falder der store mængder nedbør her. Når man ser bort fra relativt isolerede områder, er det faktisk det område på Jorden, der får den største årlige nedbørsmængde. I forbindelse med regnen sker der en opstigning af store luftmasser som er med til opretholde passatvinden og den såkaldte Walker cirkulation (se figur 3a).

Figur 2: a) Normale forhold i det tropiske Stillehavsområde. (b) Under en El Niño rykker det varmer overfladevand og opstigningen af varm, fugtig luft mod øst samtidig med at passatvinden svækkes i den vestlige og centrale del af det tropiske Stillehav og koldt bundvand forhindres i at nå overfladen i øst. (Kilde: NOAA og DMI)

En typisk El Niño begivenhed udvikler sig på følgende måde. En tilfældig kortvarig svækkelse af passatvinden i det vestlige Stillehav kan være nok til at igangsætte en meget langsom bevægelse fra vest mod øst i den øverste del af oceanet (en såkaldt Kelvinbølge) som, når den i løbet af adskillige måneder når hen i nærheden af Sydamerikas vestkyst, medfører at overfladetemperaturen stiger her, og at temperaturforskellen mellem den vestlige og østlige del af det tropiske Stillehav mindskes. Herved ændres de atmosfæriske forhold væsentligt: der kommer forøget nedbør og faldende lufttryk i den centrale og østlige del af Stillehavet, og formindsket nedbør og øget lufttryk over det Indonesiske område. Samtidig svækkes passatvinden væsentlig i den vestlige og centrale del af det tropiske Stillehav. Ændringerne i atmosfæren er i høj grad med til at forstærke og opretholde de usædvanlige forhold i oceanet, som Kelvinbølgen satte i gang. Der er altså tale om et koblet fænomen, hvor ocean og atmosfære vekselvirker. I fagsproget taler man derfor om ENSO, som står for El Niño/Southern Oscillation, hvor det sidste er udtryk for trykændringerne i atmosfæren omtalt ovenfor. El Niño tilstanden varer normalt ca. 1 år, idet Kelvinbølgen reflekteres ved Sydamerikas vestkyst og bevæger sig tilbage mod vest (som såkaldte Rossbybølger), havtemperaturerne falder så igen ud for Peru og denne afkøling breder sig vestover og efterhånden dør El Nino'en helt ud. Der har dog været eksempler, bl.a. i starten 1990'erne, på at en El Niño tilstand har været mere eller mindre tydelig flere år i træk. Der er meget som tyder på, at det netop er fordi ændringerne i atmosfære og ocean er med til at forstærke hinanden, at nogle El Niño'er bliver ganske langvarige

Figur 3: a) De normale luftstrømme - Walker cirkulation - i øst-vest retning og vertikalt i området omkring ækvator om vinteren (dec.-jan.-feb.). Skyerne viser, hvor de kraftige nedbørsområder er. b) Strømningerne på samme årstid i El Niño vinteren 1982-83.

Forrige afsnit

Tilbage til start

Næste afsnit

Temaet er skrevet af Eigil Kaas, Henrik Feddersen, Wilhelm May, Leif Laursen og Mikael Barfred
Redaktion Mai Maskell Andersen og Martin Olesen, mol@dmi.dk

© DMI, 10 marts 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder