La Niña

El Niño-fænomenet kan betragtes som den ene ekstreme tilstand af den cyklus der kaldes El Niño/Sydlige Oscillation (ENSO), mens den anden ekstreme tilstand normalt betegnes La Niña. Styrken af ENSO beskrives ofte vha. forskellige parametre, som havtemperaturen i et bestemt område af det tropiske Stillehav eller trykforskellen mellem Tahiti og Darwin i Australien. Sidstnævnte trykforskel betegnes det sydlige oscillationsindex. Figur 7 viser et tredje index baseret på både oceaniske og atmosfæriske data for udvalgte El Niño-begivenheder. Figur 10 viser det samme index beregnet måned for måned for hele perioden 1950-2000. De røde toppe i figuren viser tilstedeværelsen af El Niño-tilstande, mens de blå dale viser tilstedeværelsen af La Niña-tilstande. Bemærk den formindskede La Niña-hyppighed efter 1977. Der har været - og er stadig - spekulationer om at denne ændring i ENSO-fænomenets opførsel er et resultat af menneskeskabte klimaændringer, men ændringen kan meget vel blot være et resultat af klimaets naturlige variabilitet.

Figur 10: Særligt ENSO-index der viser variationen mellem El Niño- og La Niña-tilstande fra 1950 til 2000. El Niño'er viser sig som røde toppe; La Niña'er viser sig som blå dale. (Kilde: Klaus Wolter, NOAA CIRES Climate Diagnostics Center)

Som det ses på figur 10 blev den rekordkraftige 1997/98-El Niño afløst af en La Niña af forholdsvis moderat styrke som til gengæld er den første La Niña siden 1973-76 der strækker sig over mere end et år.

Figur 11 viser mere detaljeret ENSO-indexets udvikling siden 1. januar 1998 sammenlignet med udviklingen under en række tidligere La Niña-episoder. Figuren viser at indexet i første halvdel af 1998 faldt meget hurtigt, dog uden at nå helt ned på samme niveau som de kraftigste La Niña'er.

Figur 12: Prognose for havtemperaturernes afvigelse sommenren 2003 fra den gennemsnitlige december-februar middeltemperatur i det tropiske bælte mellem 30°S og 30°N. Blå nuancer viser områder hvor temperaturen forudsiges lavere end normalt; gule og røde nuancer viser områder hvor temperaturen forudsiges højere end normalt. Bemærk de lave temperaturer omkring ækvator i Stillehavet mellem Sydamerika og Papua Ny Guinea. (Kilde: Det fælleseuropæiske center for mellemlange vejrprognoser, ECMWF)

Ligesom for El Niño har La Niña-fænomenet indflydelse på vejrforholdene på store dele af kloden, specielt i troperne. Men hvor El Niño har alvorlige konsekvenser for store befolkningsgrupper i kraft af tørke og oversvømmelser, er klimaændringerne i forbindelse med La Niña-fænomenet mere en forstærkning af de ``normale'' forhold. Det betyder at der falder mere regn hvor der i forvejen kan forventes meget regn, og mindre regn hvor der i øvrigt sjældent falder store mængder regn. Der er dog undtagelser til denne regel, især over havområder. På basis af observationer af vejrforholdene under tidligere La Niña'er er typiske afvigelser fra de gennemsnitlige forhold i perioden december-februar beregnet og vist i figur 13 . ECMWF's nedbørsprognose for vinteren 1998/99 for troperne ( figur 15 ) stemmer godt overens med disse erfaringer, hvilket er bemærkelsesværdigt fordi ECMWF's model er baseret på fysiske love for strømnings- og temperaturforhold i oceaner og atmosfære; modellen er således ikke kodet til at vide at det fx skal være vådt og køligt i Sydafrika, når havtemperaturerne er under det normale i det tropiske Stillehav.

Typiske temperatur- og nedbørsforhold i december-februar i forbindelse med La Niña. Grafik NOAA/NCEP.

Figur 14: Prognose for temperaturs- og nedbørsmængdens afvigelse vinteren 2003 fra de gennemsnitlige værdier i sensommeren juli-september i det tropiske bælte mellem 30°S og 30°N. Blå nuancer viser områder hvor der forudsiges mere regn end normalt; gule og røde nuancer viser områder hvor der forudsiges mindre regn end normalt. Bemærk den gode overensstemmelse med figur 13. (Kilde: ECMWF)

Derfor er der også små afvigelser mellem modellens nedbørsprognose ( figur 14) og det generelle nedbørsmønster ( figur 13. Bemærk fx prognoserne for Borneo og Sumatra, hvor modellen forudsiger mindre regn end normalt, hvilket ikke hører til det generelle nedbørsmønster under en La Niña.

Som nævnt i afnittet om El Niño og usædvanligt vejr er der en tendens til flere tropiske orkaner i Caraibien i La Niña-år. I overensstemmelse med dette har orkansæsonerne (august-november) i såvel 1998 som 1999 været forholdsvis aktive, specielt vil orkanen ``Mitch'' fra slutningen af oktober 1998 blive husket. Det er imidlertid ikke muligt alene at give La Niña skylden for en enkelt orkan. Dels er der andre forhold der tilsyneladende har mindst lige så stor betydning, fx mængden af nedbør i Vestafrika, dels er det mere korrekt at sige at La Niña-forhold giver en øget sandsynlighed for en aktiv orkansæson i det tropiske Atlanterhav. Eller sagt på en anden måde: Uden tilstedeværelsen af La Niña ville Mitch muligvis ikke have udviklet sig så voldsomt som tilfældet blev.

Forrige afsnit

Tilbage til start

Næste afsnit

Temaet er skrevet af Eigil Kaas, Henrik Feddersen, Wilhelm May, Leif Laursen og Mikael Barfred
Redaktion Mai Maskell Andersen og Martin Olesen, mol@dmi.dk

© DMI, 10 marts 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder