El Niño
- et koblet ocean-atmosfære fænomen
El Niño og den globale opvarmning
Den globale middeltemperatur i 1997 blev den højeste, der var registreret de seneste ca. 140 år. Temperaturen var 0,43°C over 1961-90 gennemsnittet. 1998 blev med en global middeltemperatur der var 0,57°C over 1961-90 gennemsnittet endnu varmere. Rekorderne er den foreløbige kulmination på de seneste cirka 25 års globale opvarmning.
I forbindelse med en El Niño aftager de almindelige østenvinde over det tropiske Stillehav. Det medfører, at havet over det østlige og centrale Stillehav omkring ækvator bliver varmere, og da der er en tæt kobling mellem temperaturen i atmosfæren og oceanet, vil også atmosfærens middeltemperatur stige.
Flere model- og satellitbaserede undersøgelser viser, at de forøgede atmosfæretemperaturer samt tilhørende forstærket Hadley cirkulation medfører, at vanddampindholdet i den øvre atmosfære øges over et stort område. Dette giver en betydelig stigning i drivhuseffekten svarende til en såkaldt vanddamp-feedback parameter på omkring 1,5 - 2 W/m2/K. Denne stærke feedback- mekanisme er med til at øge den globale temperatur i forbindelse med og umiddelbart efter en El Niño. En kraftig El Niño anslås at give et bidrag til den årlige globale middeltemperatur på omkring 0,1-0,2 °C, måske endnu mere for en ekstremt kraftig El Niño, som den i 1997 til 1998.
Tilstedeværelsen af en kraftig El Niño giver således et ekstra kortvarigt bidrag til den globale opvarmning. For fænomenet La Niña forholder det sig modsat og giver anledning til et kortvarigt fald i den globale middeltemperatur.
Forrige afsnit
Tilbage til start
------------
DMI 13. juni 2003
|
