Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Generelt
 Temaer
 Boglisten
 DMI-publikationer
 Leksikon
 DMI science seminars
 Forskningslederens klumme
Klimatemaer
Her startede du Drivhuseffekten
 Fortidens klima
 Fremtidens klima
 Klimaeffekter
 Klimapanel IPCC
 Klimamodeller
 Solen og klimaet
 Sæsonprognoser
Mere klima
 Artikler på tryk
 Klimacenter-rapporter
 Videnskabelige artikler

Hvad er drivhuseffekten?

Jorden modtager hele tiden energi fra Solen, i gennemsnit over hele Jorden 342 W/m2. Noget af solstrålingen (ca. 30%) kastes tilbage til verdensrummet fra skyerne, luften og Jordens overflade, 20% absorberes af atmosfæren og resten – ca. 50% – absorberes af land og oceaner, som derved varmes op (se figur nedenfor). Man kan sige, at en stor del af Solens strålingsenergi omdannes til varmeenergi.

Temaets indhold

Hvad er drivhuseffekt?
Vigtige drivhusgasser
Aerosoler
Kulstoffets kredsløb
Menneskeskabte klimaændringer

Temaforside

Jordoverfladen slipper af med varmen gennem varmestråling til atmosfæren og til verdensrummet. I atmosfæren absorberes varmestrålingen af skyerne og af forskellige gasser, især vanddamp og kuldioxid. Når varmestrålingen fra jordoverfladen absorberes af skyer og gasser, varmes atmosfæren op.

Atmosfæren slipper af med sin varme ved, at skyerne og gasserne udsender varmestråling, både opad og ned mod jordoverfladen, som derved får varmestråling retur. Gasserne virker derfor som en slags isolerende lag, der lader Solens stråler komme ind og forhindrer varmen i at slippe ud – som glasset i et drivhus. Selv om det ikke er de samme fysiske processer, der gør drivhuset og atmosfæren varme, har denne egenskab ved atmosfæren fået navnet drivhuseffekten, og de gasser, der er årsag til den, kaldes drivhusgasser. Uden drivhuseffekten ville jordoverfladens temperatur alt andet lige være ca. 33°C koldere, end den er, dvs. –19°C i stedet for +14°C, og Jorden ville ikke have liv i den form, vi kender.

De vigtigste drivhusgasser er vanddamp og kuldioxid, men også metan, lattergas, ozon og halocarboner har betydning.

straalingsbalance
Jordens årlige, globale energibalance. Af den indkommende solstråling absorberes 49% af jordoverfladen, som sender energien op i atmosfæren som varmestråling. Atmosfæren tilføres desuden energi gennem varmeledning fra jordoverfladen og oceanerne samt evapotranspiration, dvs. fordampning af vand, is og sne fra overfladen samt fra planterne. Ved toppen af atmosfæren er der balance mellem den mængde energi, der kommer fra Solen og den, der sendes ud til verdensrummet.

Som det fremgår af ovenstående figur er atmosfærens temperatur globalt set resultat af en kompliceret balance. For et stabilt klima er der balance mellem på den ene side energien i den indkommende solstråling og på den anden side den del af solstrålingen, der sendes tilbage til verdensrummet af jordoverfladen og atmosfæren, samt den varmestråling, der sendes ud til verdensrummet.

Balancen mellem energien i den indkommende og den udsendte stråling gælder som gennemsnit for hele Jorden, men for de enkelte steder vil der være stor forskel. Området omkring ækvator fra 40S til 40N modtager for eksempel mere energi end det tilbagesender – og tilsvarende modtager højere breddegrader mindre energi fra Solen, end de udsender. Det skyldes, at Solens stråler altid rammer mere lige ned omkring ækvator end på højere breddegrader.

Resultatet af disse forskelle er, at der vil være overskud af energi i området omkring ækvator, og dermed ske en opvarmning her, og et lige så stort underskud over resten af Jorden, med en afkøling til følge. Denne opvarmning og afkøling er årsag til vinde i atmosfæren og strømninger i oceanerne. Vindene medvirker til transport af varme og dermed energi fra ækvator mod polerne, og også oceanerne transporterer varme mod polerne. For eksempel betyder Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm, at klimaet i Nordvesteuropa er noget varmere end på tilsvarende breddegrader andre steder.

havstroemme
Oceanernes strømning i Nordatlanten påvirker vejret i Nordvesteuropa

Hvis der ikke blev transporteret energi i atmosfæren og oceanerne fra ækvator mod polerne, ville temperaturforskellen mellem ækvator og poler vokse, indtil der hvert sted var balance mellem energien i indstrålingen og i den udsendte varmestråling.

© DMI, 28. juli 2008

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotNyt tema: Drivhusgasser
27.05.2012
DotFå styr på nip og spring i tidevandstabellerne
26.05.2012
DotBedre overblik ved olieudslip i grønlandske farvande
25.05.2012
DotKøbenhavns Karneval skyder sommerens arrangementsvejr i gang
25.05.2012
DotKnastørt i København - pas på når du griller
24.05.2012
DotVarmebølge i København og Nordsjælland
24.05.2012
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Meteorologisk leksikon
 Vejrekstremer i Danmark
 Vejrlommeregner
 Spørgsmål og svar
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste marts-dag
Kom den 18. marts 1990, hvor der blev målt 22,2°C i Karup.
spacer.gif
spacer.gif