Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Danmark
 Farvandsudsigt
 Havprognoser
 Strandvejr
 SST - Havoverflade- temperatur
 Vandstand/ tidevand
 Temperatur/ strøm
Færøerne
 Farvandsudsigt
 Havprognoser
 SST - Havoverflade- temperatur
 Tidevandstabeller
Grønland og Arktis
 Farvandsudsigt
 Havprognoser
 Kystvindsprognose
 Iskort
 Ismelding
 Satellitbilleder
 Sikunik nalunaarut
 SST - Havoverflade- temperatur
 ENGLISH

Driftmodel

DMIs driftmodel BSHdmod er en overbygning på 3-d havmodellen BSHcmod. Metoden er simpel: en "partikel" driver for strøm og vind, beregnet med henholdsvis DMIs havmodel og vejrmodel. Partiklen kan repræsentere alt, fra en liter olie, til en bordtennisbold, en person, en gummibåd eller et tankskib.

Driftmodellen er udviklet ved Bundesamt fuer Seeschiffahrt und Hydrographie (BSH) i Hamburg, Tyskland.

  Olie, som er begrænset via flyde bom, bliver fjernet med kran. Olien er emulgeret til en tyk brun masse. Oil recovery bucket.
Finnish Environment Institute (SYKE)

Oliespild

Driftmodellen beregner drift og spredning af olie i Nordsøen, indre danske farvande og Østersøen i tilfælde af olieudslip. Sker der et uheld til søs, fx en skibskollision, en grundstødning, eller et blowout på en borerig, vil DMI i løbet af kort tid kunne sige, hvor olien vil drive hen, og hvilke kyster der evt. vil blive berørt.

Input til beregningen er, foruden vind og strøm, oplysning om position og tidspunkt for udslippet, olietypen (råolie eller fuelolie), samt hvor stor en mængde det drejer sig om.

Modellen kan håndtere øjeblikkelige udslip, hvor hele forureningen sker på een gang, og kontinuerte udslip, hvor der gradvist lækker olie ud i havet.

Beregningen gælder i første omgang for de kommende 2,5 dage, men kan forlænges dag for dag.

Driftmodellen kan også anvendes i andre farvande, fx. omkring Grønland. Denne service er dog ikke operationel. Det betyder, at den fortrinsvis finder anvendelse til scenarier. Her har vi beregnet drift af olie op til 30 dage fra det hypotetiske udslip fandt sted.

Olie i havvand

BSHdmod beregner hvordan den givne olietype reagerer i havvand:

  • oliens lette bestanddele fordamper fra havoverfladen
  • olien bliver blandet op med havvand (emulgering)
  • olien dispergerer under stærk vind, dvs. den blandes fra overfladen ned i dybere vandlag
  • olien stiger ved egen kraft op mod overfladen, da den er lettere end havvand
  • olien spredes under rolige vindforhold ud som en film på havoverfladen
  • olien kan fæstne sig på havbunden og ved kyster (settling)

Derved kan man følge og eventuelt bekæmpe en olieforurening på havet, og vejlede det efterfølgende oprydningsarbejde inde ved kysten.

Andre driftsimuleringer

BSHdmod kan simulere andet end oliespild:

  • drift af et flydende objekt, der er helt eller delvist nedsænket i vand
  • drift og spredning af et opløst stof, der (i modsætning til olie) ikke reagerer med havvand
  • ved backtracking regner vi baglæns i tid, for at opklare hvor en forurening eller et strandet objekt stammer fra

Spredning simuleres ved samtidigt at følge 1000 partikler. Vind og strøm tilføres et usikkerhedsbidrag, og det får efterhånden partiklerne til at drive væk fra hinanden. Disse tilfældige (random) bidrag simulerer turbulent bevægelse.

Ved udslip af olie eller et andet stof svarer hver partikel til en promille af det totale udslip. Spredningen af partiklerne fortæller os, hvilket område der bliver forurenet.

Ved simulering af drivende objekter svarer hver partikelbane til en mulig hændelse. Jo mere partiklerne spredes, jo mere usikkert er det, hvor objektet vil drive hen. Omvendt, hvis alle partiklerne følger samme eller næsten samme bane, bliver slutpositionen bestemt med stor sikkerhed.

Olieboreplatform på Nordsøen

Eksempel på olie-drift-prognose for Mærsk Olie og Gas og optegnet på søkort.

Et tænkt, simuleret olieudslip i Nordsøen, 96 timer efter udslippet. Blå prikker: olie blandet ned i de dybere vandlag; røde prikker: olie på overfladen.

Oliespilds- og sikkerhedsberedskab for Nordsøen

DMI er ansvarlig for et operationelt beredskab for Nordsøen efter aftale med A/S Mærsk Olie & Gas. Beredskabet dækker

  • udslip af olie, i tilfælde af at en olieledning eller et boretårn springer læk
  • drivende objekter, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko for boreplatforme

Hvis et skib havarerer og driver omkring uden at kunne navigere, skal beredskabet hjælpe med til at afgøre om en platform vil blive ramt, og derfor må evakueres.

Når Mærsk oplyser DMI om tid og sted for et udslip eller en ulykke. skal der foreligge en driftprognose inden for en halv time.

Eksempler

BSHdmod har ved olieulykker i danske farvande vist sig, at kunne beregne meget præcist, hvordan olien driver. Se evt. DMI og oliespild.

_________________________________________________________________

Hvis du vil vide mere, kontakt venligst

Center for Ocean og Is
e-mail: marin@dmi.dk
_________________________________________________________________

DMI, 20. oktober 2008
_________________________________________________________________

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Tørreste forår
Kom i 1974 med kun 46 millimeter nedbør i perioden marts-april-maj.
spacer.gif
spacer.gif