Flere stormfloder fremover? De sidste 20 år har været præget af mange stormfloder i forhold til de mere end 100 år vandstanden er blevet målt systematisk. Hvor tilfældene med vandstande over 2,50 meter i Esbjerg Havn i de meste af sidste århundrede har ligget mellem 5 og 10 på 10 år, har 1980'erne haft 16 tilfælde og 1990'erne hele 20 tilfælde. Årsagen til dette store antal høje vandstande er ikke helt klar. Vandstanden langs kysterne har været stigende de fleste steder. Der er dog forskelle som følge af de vertikale landbevægelser, der skyldes at de nordlige dele af Skandinavien blev trykket ned af isen under den sidste istid. Dette bevirker at: - vandstanden falder i den Botniske og Finske Bugt med op til 8 mm om året.
- vandstanden i Vadehavet stiger med ca. 1 mm om året eller 10 cm på 100 år.
Alle computerberegnede modelkørsler af det fremtidige klima viser at en global opvarmning vil medføre en stigning i vandstanden i verdenshavet. Denne stigning har 2 årsager: - udvidelse af vandvolumenet på grund af opvarmning (termisk udvidelse)
- forøgelse af det totale vandvolumen på grund af afsmeltning af is fra land (gletsjere, indlandsis på Grønland og Antarktis)
Prognoser for vandstandsændringen de kommende 100 år varierer en del afhængigt af hvilken klimamodel der anvendes, hvilket er en naturlig konsekvens af at vort grundlæggende kendskab til mange af de fysiske processer i havet endnu er ufuldstændige. Modelkørslerne forudsiger en global middel vandstandsstigning i intervallet 0.14 – 0.70 m frem til år 2100. Der er desuden meget der tyder på, at en forøget drivhuseffekt også vil påvirke styrken og hyppigheden af storme, således at stormene over Nordatlanten tiltager i styrke og rykker nærmere på Europa og dermed Danmark. Hermed vil vi ikke alene kunne risikere en generel vandstandsstigning men også en tendens til hyppigere og kraftigere storme. Dette vil generelt betyde at stormflodssituationer vil forekomme oftere og med mere ekstreme vandstande end vi kender til i dag. Hele temaet som PDF-dokument (299 kb) |