Stormfloder

En stormflod er et højvande i forbindelse med et stormvejr. Stormfloder er mange steder et alvorligt problem, der truer menneskeliv, ejendomme og landskaber.

Kom videre

Varsling
Beredskab
Vandstandsmåling
Historiske stormfloder
Fremtiden

Efterhånden som samfundet udvikler sig, udnyttes også de mere udsatte områder, og selv om der bygges stadigt stærkere og større diger, er det vigtigt for et kystsamfund at have en god stormflodsvarsling. I Danmark er Vadehavskysten det mest udsatte område, men også andre lavtliggende områder, for eksempel inddæmmede arealer, kan blive oversvømmet.

Oversvømmelse som følge af stormflod (Polfoto)

Skitse af nordvestenstorm over Nordsøen

En stormflod forekommer ved kraftig vind. Vindens effekt kan i Nordsøen erfaringsmæssigt øge vandstanden med op til 5-6 meter under virkeligt ekstreme forhold. Ved orkanen d. 3. december 1999 blev der f.eks. målt et vindbidrag på ca. 5.5 m ved Ribe. Mere moderate stormfloder, hvor vindens bidrag udgør 2-2½ meter, forekommer nogle få gange hvert år i Vadehavet, og langt mindre hyppigt i de indre danske farvande, hvor kun stormfloden i 1872 nåede disse højder. I Kattegat og Bælthavet betragtes en vandstand på 1-1½ meter over normalen som en stormflod.

Stormfloder i Nordsøen rammer især de lavvandede områder i Vadehavet, Tyske Bugt og langs den hollandske kyst, dvs. Nordsøens sydøstlige hjørne. Dette skyldes, at de kraftigste storme har vindretninger mellem vest og nord, og at vinden fra disse retninger har et langt frit løb over åbent hav, hvilket øger dens virkning.

I de indre danske farvande er stormfloder mere sjældne end i Nordsøen. Stormflod i dette område skyldes ikke blot den lokale vind, men også vindforholdene over Nordsøen eller Østersøen langt fra den forhøjede vandstand. En langvarig vestenstorm over Nordsøen vil presse vand ind i Kattegat og videre ind gennem Bælterne. Tilsvarende vil en nordøstenstorm over den centrale Østersø presse vand ud gennem Bælterne. De danske øer (især Fyn og Sjælland) virker som en barriere for gennemstrømningen, og derfor kan vandmasserne ophobes i Bælthavsområdet - til tider uden at man har stormvejr i dette område.

Hvor alvorlig en stormflodssituation bliver afhænger udover af vindens styrke og retning også af om stormfloden kulminerer samtidig med et tide-højvande eller -lavvande. Kysten langs Nordsøen er præget af tidevandet, der to gange i døgnet giver høj og lavvande ved passage af tidevandsbølgen fra syd mod nord. Tidevandet skyldes månens og solens træk i vandet, og består af meget lange bølger, der udbreder sig rundt om jorden. Tidevandet bevæger sig ind i Nordsøen nordfra fra Atlanterhavet. Denne bølge bevæger sig i Nordsøen i retning modsat uret videre ned langs Englands østkyst til den engelske kanal, hvor tidevandsbølgen fra Atlanterhavet kommende ind i Nordsøen via den engelske kanal støder til. Herfra løber tidevandsbølgen op langs Holland, Nordtyskland og den jyske vestkyst. Langs den danske kyst findes det kraftigste tidevand i Vadehavet med en forskel på høj- og lavvande på op mod 2 meter. På turen op langs Vestkysten svækkes tidevandsbølgen kraftigt, og tidevandsudsvinget er mindre end en halv meter ved Hanstholm. Tidevandet svækkes yderligere ind igennem Skagerrak, Kattegat og Bælthavet og er ubetydeligt syd for Bælterne og i Østersøen i øvrigt.

Varsling >>

Hele temaet som PDF-dokument (299 kb)

Yderligere oplysninger: Sektion for Operationel Oceanografi, tlf. 39157500

________________________________________

DMI 20. december 2001