 |
Her bliver den til Den Nordatlantiske Strøm, som ca. halvvejs mellem Amerika og Europa deler sig op i to komponenter. Den ene komponent bøjer mod syd som Kanarie Strømmen. Den anden strømmer mod nord ind i de Nordiske Have (Norske-, Islands- og Grønlandshavet), idet der syd for Island dannes en vestgående sidegren, Irmingerstrømmen, opkaldt efter dens opdager, den danske søofficer C. Irminger. I Norskehavet deler Den Nordatlantiske Strøm sig i to komponenter, som af hver sin rute strømmer ind i det Arktiske Ocean. Her indlejrer vandet sig i dybdeintervallet 200-800 m på grund af sin høje saltholdighed. Den nordgående transport af varmt Nordatlantisk vand ind i de Nordiske have har stor betydning for klimaet i Skandinavien og Nordeuropa, fordi betydelige mængder varme afgives til atmosfæren fra disse vandmasser. Det Arktiske Ocean tilføres store mængder ferskvand fra de omliggende landområder foruden den nævnte tilførsel af Nordatlantisk vand. Herfra sker der to steder en udstrømning af koldt vand med relativt lave saltholdigheder. |
|
|
|
Den vigtigste, Den Østgrønlandske Strøm, mellem Grønland og Spitsbergen kan følges langs hele Grønlands østkyst og videre til de Vestgrønlandske fiskebanker. Det andet udstrømningsområde er øhavet mellem Grønland og Canada, hvor det udstrømmende vand udgør hovedbidraget til Labrador Strømmen. Disse strømme transporterer store mængder koldt vand og drivis fra det Arktiske Ocean. ____________________ DMI - 10. august 1999 |
