Tilfældighedernes spil
Ekstreme bølger kan også opstå ved tilfældighedernes spil. Når to eller flere bølger mødes, bliver den samlede bølgehøjde normalt summen af de enkelte bølgers højde. Ved ikke-lineær instabilitet – kendt fra andre grene af fysikken som kaos – vokser bølgen groft sagt endnu højere op ved et tilfælde. Ved selv-fokusering ’suger’ en enkelt bølge energi til sig fra de omgivende bølger, og samler derved energien på et lille område. Begge mekanismer er stærkt ikke-lineære, og i modsætning til den normale situation, kan bølgerne her blive endnu højere end summen af enkeltdelene.
Schrødinger-ligningen
Al Osborne fra universitetet i Torino er en af de førende forskere indenfor dette specielle felt af bølgeteori. Osborne har arbejdet videre med den såkaldte Schrødinger-ligning, der normalt bruges til at beskrive atomare energiforhold. Brugen af kvantemekaniske begreber indenfor oceanografien er ikke alment accepteret som den rette vej at gå, men teorien har haft mindst én succes. Nytårsdag 1995 lykkedes det for første gang at observere en kæmpebølge med moderne teknik. Under en storm med 12 meter høje bølger blev den norske boreplatform Draupner i Nordsøen ramt af en 26 meter høj kæmpebølge, der blev observeret nøje med laserteknik. Den var meget stejl, og formen passede nøjagtigt med Osbornes udregninger.
Figuren viser bølgemåling ved Draupner platformen, nytårsdag 1995. Bølgehøjden er afstanden fra bølgetop til bølgedal.
Af Jacob W. Nielsen, jw@dmi.dk og Jacob L. Høyer, jlh@dmi.dk
|
