Bølgemodeller
En bølgemodel består af et budget for den spektrale bølgeenergi. Havet optager energi fra vinden, og omsætter det til bølger. Energien tabes igen når bølger brydes. Modellen regner ud hvordan energien flyttes rundt mellem bølger med forskellig periode og retning, dels ved at bølger vekselvirker med hinanden, og dels ved vekselvirkning med havstrøm og havbund.
En typisk bølgemodel regner bølgeenergien ud for 25-30 forskellige perioder (fx fra 0.5-20 sekunder), og for 12-24 kompasretninger. I hvert punkt hvor man vil kende havets tilstand, giver det ca. 500 bidrag til den samlede bølgeenergi. Dette kaldes et bølgespektrum. Ud fra bølgespektret, altså energiens fordeling på de forskellige bølgeretninger og –perioder, beregner man bl.a. signifikant bølgehøjde, middel bølgeperiode, og højde og retning af dønning.
Men dagens metoder er slet ikke gearet til at forudsige enkeltstående bølger. En bølgemodel er stokastisk, og den kan ikke forklare eller forudsige eksistensen af kæmpebølgerne. Den beregner en statistisk middeltilstand, ikke de enkelte bølgetoppe – hvilket jo netop er hvad der er interessant i denne sammenhæng.
Benjamin-Feir indekset
Ved ECMWF (European Centre for Medium-Range Weather Forecasting) i England beregner man sandsynligheden for at ekstreme bølger bliver dannet, ved at analysere bølgespektrets form i detaljer. Man antager, at hvis spektret begynder at blive meget spidst, så alle bølgerne har næsten samme periode og retning, øges risikoen for at en enkelt bølge vokser op over alle de øvrige. Benjamin-Feir indekset beskriver hvor meget bølgespektret på denne måde afviger fra det normale på et givet sted.
|
