Aktuel massebalance på Grønlands indlandsis

Følg her det daglige bidrag til overflademassebalancen på Grønlands indlandsis baseret på snefald og snesmeltning i en af DMI's vejrmodeller. Modellen udregner snemængden ud fra vejrudviklingen sammen med afsmeltning og genfrysning af smeltevand samt sublimation (sne, der fordamper uden at smelte først). Resultatet af dette er en ændring af snetykkelsen fra den ene dag til den næste, og det er denne ændring, der vises nedenfor. Alle tal er i såkaldt vandækvivalent, altså den mængde vand, sneen ville svare til, hvis den smeltede.

Venstre: Kort over massebalancen i dag (i mm vandækvivalent pr. dag). Højre: Den gennemsnitlige massebalance for dagens kalenderdag over perioden 1990-2011. I den venstre del kan forekomme nogle sorte felter, som er områder, hvor modellen har smeltet al sin sne væk. Selvom der stadig er is nedenunder, bidrager disse områder altså ikke med yderligere ændring i snemængden, selv hvis vejret stadig er varmt.

I figuren ovenfor viser vi den dagsaktuelle massebalance, og du ser, hvor det har sneet og smeltet (inklusiv sublimeret) på indlandsisen det seneste døgn. Til sammenligning vises til højre den midlede værdi for samme kalenderdag over perioden fra 1990 til 2011. Denne historiske middelværdi stammer fra et andet modelgrundlag med en lidt anderledes behandling af sneprocesser, og derfor er de to ikke altid helt sammenlignelige.

Overflademassebalancen er udregnet over et år fra 1. september til 31. august (slutningen af smeltesæsonen). I figuren til højre ses summen af alle de daglige ændringer fra 1. september og frem til dagen i dag. Når vi igen når 1. september, nulstiller vi ændringerne og begynder forfra. Dette akkumulerede kort viser altså, hvor meget overflademassebalancen har bidraget til snemængden i hvert enkelt punkt hen over indlandsisen.

I figuren nedenfor ses det totale daglige bidrag fra alle punkter på indlandsisen (øverst) og det samme men blot akkumuleret fra 1. september frem til nu (nederst). De blå kurver viser denne sæsons massebalance målt i gigaton (Gt; 1 Gt er 1 milliard ton og svarer til 1 kubikkilometer vand), og til sammenligning vises middelkurverne fra den historiske modelkørsel sammen med to standardafvigelser på hver side. Bemærk, at den akkumulerede kurve ikke ender på 0 i slutningen af året. Hen over året sner det mere, end der smelter, men kælving af isbjerge indgår jo også i indlandsisens totale masseregnskab. Satellitobservationer over de seneste ti år viser, at iskappen faktisk ikke er i balance. Kælvingen overstiger overflademassebalancen, og Grønland mister derfor masse med ca. 200 Gt/år.

Øverst: Det totale daglige bidrag til massebalancen fra hele Grønland (blå linje, Gt/dag). Nederst: Den akkumulerede massebalance fra 1. september til nu (blå linje, Gt). Den hvide linje viser den tilsvarende gennemsnitlige værdi fra klimatologien sammen med to standardafvigelser på hver side (grå). Nederst vises desuden sæsonen 2011-12 (stiplet), som havde særlig stor smeltning på Grønland.

Isen flyder

Is er et materiale, der langsomt flyder ud under tyngdekraftens påvirkning på lidt samme måde som en brøddej på en bordplade. Når sneen falder oven på iskappen år efter år, vil de dybere lag langsomt blive presset sammen til is. Oppe på midten, hvor der ingen eller kun meget lidt smeltning er, vil der altså hele tiden lægges nye lag oven på. Iskappen vokser dog ikke i højden, da den ekstra is balanceres af flydningen væk fra midten. Længere ude mod kysten finder vi ligevægtslinien, hvor snefald og afsmeltning netop er i balance. Neden for ligevægtslinien sker der større afsmeltning end snefald, og her er der altså et massetab, der modsvares af flydningen inde fra midten af isen. Her er det selve indlandsisen der smelter.

For en iskappe, der hverken vokser eller bliver mindre, hersker altså alle steder midlet henover året en balance mellem

• den mængde sne, der falder og siden sammentrykkes til is
• den mængde sne og is, der smelter eller fordamper (sublimerer) og
• den mængde is, der flyder væk på grund af isens bevægelse.

De to første bidrag udgør tilsammen overflademassebalancen. Set over iskappen som helhed gælder en balance mellem overflademassebalancen og den mængde is, der kælver ud i havet som isbjerge.

Hvis klimaet forandres, kan massebalancen forskydes, så den ikke længere modsvarer kælvingen, og iskappen kan begynde at vinde eller tabe masse. Dette er vigtigt at holde øje med, da sådan et massetab vil føre til havniveaustigninger i hele verdenshavet. Som nævnt viser satellitter, der måler indlandsisens masse, at der faktisk er mistet ca. 200 Gt/år over de seneste ti år.

Grønlands Klimaforskningscenter og Danmarks Klimacenter ved DMI samarbejder om forskning i både atmosfærens påvirkning af den grønlandske indlandsis og selve isflydningen samt dens vekselvirkning med resten af klimasystemet.

For yderligere information kontakt klimaforsker Peter L. Langen, Danmarks Klimacenter, iskappe@dmi.dk

© DMI, 10. oktober 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's-nyheder