 |
Grønlandsoversigt
| Tirsdag den 21. maj 2013, 18.00 utc. |
Udsigt, der gælder for i nat og i morgen onsdag: |
Strækningen fra Qaanaaq til Sisimiut får solrigt vejr de fleste steder, men i morgen tiltager vinden i Sisimiut til jævn til hård omkring nord, med kraftige vindstød. Temp. mellem frysepunktet og 7 graders frost, fra Qeqertarsuaq og sydover i morgen op mellem 2 og 5 graders varme. |
I Maniitsoq og Nuuk i nat klart vejr, og onsdagen starter med en del sol, men i dagens løb bliver det mere skyet, og sidst på dagen kan der komme lidt regn, med risiko for tågebanker. Temp. i nat og i tilfældet af tåge mellem frysepunktet og 3 graders varme, i morgen op mellem 5 og 10 graders varme. |
I Paamiut og Sydgrønland tiltagende skydække og efterhånden kommer der regn, med risiko for tågebanker. Generelt med rolige vindforhold, men i Sydgrønland i morgen en overgang Føhn med en frisk vind til kuling omkring nordøst, stedvis hård kuling, med vindstød af stormstyrke. Temp. gennemgående mellem 2 og 7 graders varme, men i forbindelse med Føhnen stedvis 10 grader. |
Ved Tasiilaq i nat mest klart vejr, og i morgen først en del sol, men senere skyet og om aftenen kommer der lidt regn. Temp. i nat mellem frysepunktet og 3 graders frost, i morgen op mellem 1 og 5 graders varme. |
I Illoqqortoormiut aftager den friske nordenvind langsomt til svag til jævn fra skiftende retninger. Det bliver opholdsvejr med lidt eller nogen sol. Temp. mellem 2 og 5 graders frost, i morgen en overgang op omkring frysepunktet. |
|