 |
Sådan læser du Vejrarkivet
Lufttemperatur (°C)

- Døgnets højeste temperatur (tal)
Månedens højeste maksimumtemperatur.
- Normal (tal)
Middeltemperatur for måneden beregnet for normalperioden 1961-1990.
- Døgnets laveste temperatur (tal)
Månedens laveste minimumtemperatur.
- Månedens middeltemperatur (tal)
Middeltemperatur for måneden, udregnet på arealvægtede daglige middeltal.
- Døgnets højeste temperatur (grafik)
Maksimumtemperatur kl. 6 UTC; grafisk afsat på den foregående dag1
- Døgnnormal (grafik)
Middeltemperatur for døgnet 6-6 UTC beregnet for normalperioden 1961-1990; kurven er udjævnet
- Døgnets laveste temperatur (grafik)
Minimumtemperatur kl. 6 UTC; grafisk afsat på dagen1
Nedbør (mm)

- Nedbør pr døgn (grafik)
Akkumuleret døgnnedbør kl. 8 dansk tid; grafisk afsat på den foregående dag.2
- Normal (tal)
Middel af akkumuleret nedbørsum for måneden beregnet for normalperioden 1961-1990.
- Månedssum (tal)
Akkumuleret nedbør for måneden.
Sol (timer)

- Solskinstimer pr. døgn (grafik)
Akkumulerede solskinstimer for døgnet 0-0 UTC; grafisk afsat på dagen.3
- Normal (tal)
Middel af akkumulerede solskinstimer for måneden beregnet for normalperioden 1961-1990.
- Månedssum (tal)
Akkumulerede solskinstimer for måneden.
Vind (m/s)


- Middel vindhastighed hver 6. time (grafik)
Vindhastighed hver 6. time midlet over de foregående 10 minutter
- Højeste vindstød (grafik)
Højeste registreret vindstød over den foregående periode på 6 timer
- Normal vindhastighed (grafik)
Middelvindhastighed for måneden beregnet for normalperioden 1961-1990
- Middel vindretning hver 6. time (grafik)
Vindretning hver 6. time midlet over de foregående 10 minutter4
Tryk (hPa)

- Normal (tal)
Middeltryk for måneden beregnet for normalperioden 1961-1990
- Døgnets middeltryk(grafik)
Døgnets middeltryk 6-6 UTC; grafisk afsat på slutdagen
Årsgrafik

- Nedbør (mm)
Akkumuleret nedbør for måneden
- Nedbørdage
Antal døgn i måneden, hvor døgnnedbøren har været større eller lig med 1 mm
- Dagtemperatur
Middel af månedens maksimumtemperaturer
- Middeltemperatur
Middeltemperatur for måneden
- Nattemperatur
Middel af månedens minimumtemperaturer
- Solskinstimer (tal månedsgrafik)
Akkumulerede solskinstimer for måneden
**************
- Minimum- og maksimumtemperaturen er bestemt til kl. 6 UTC hver morgen og dækker 24 timer bagud. Minimum er i grafikken afsat på selve dagen, mens maksimum er afsat på den foregående dag. Det afspejler, at maksimum i næsten alle tilfælde forekommer om eftermiddagen, mens minimumtemperaturen derimod oftest forekommer omkring solopgang. For Danmark viser tallene den absolut højeste og laveste temperatur indenfor den pågældende region. For Grønland og Færøerne vises den absolut højeste og laveste temperatur for den pågældende station.
- I Danmark er nedbøren aflæst kl. 08 hver morgen dansk tid, uafhængig af sommer- eller vintertid, og dækker 24 timer bagud. For Grønland og Færøerne er nedbøren bestemt kl. 6 UTC hver morgen og dækker 24 timer bagud. Registreringerne er grafisk afsat den foregående dag, idet målingerne mere dækker det foregående døgn end det døgn målingen slutter i. En undtagelse er nedbørmålingen i Nuuk, der sker kl. 21 UTC og dækker 24 timer bagud. Nuuk’s nedbørtal er afsat på dagen.
- Solskinstimer vises som det antal timer, Solen har skinnet den pågældende dag, og er grafisk afsat denne dag. På Færøerne registreres solskinstimer i Tórshavn, mens der ikke findes tilsvarende registreringer på Grønland.
- Skiftende vind vises ikke.
**************
Grafik og tal opdateres hver dag, men månedstallene er ikke komplette før måneden er afsluttet.
% i grafikken angiver manglende data.
UTC er en forkortelse for Universal Time, Coordinated. Dansk tid er UTC plus en time ved dansk normaltid (vinter) og UTC plus to timer ved sommertid. Færøsk tid er UTC ved vintertid og UTC +1 time ved sommertid. Grønlandsk officiel tid er af praktiske årsager UTC - 3 timer om vinteren og UTC - 2 timer ved sommertid, selvom der faktisk er 4 tidszoner på Grønland. En god huskeregel er, at på Færøerne er tiden altid 1 time bagud og i Grønland altid 4 timer bagud i forhold til Danmark.
Vejrarkivets temperatur-, nedbør- og soldel er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over Danmark, mens vind- og trykdelen er baseret på stationsdata. For Færøernes og Grønlands vedkommende er hele materialet baseret på stationsdata.
Generelt gælder det, at de viste middelværdier er udregnet for regioner i Danmark og stationer på Færøerne samt Grønland. Højeste og laveste værdier er tilsvarende fundet inden for regionerne i Danmark og fra stationsdata, hvad angår Færøerne og Grønland.
For Danmarks vedkommende er normalerne for temperatur, nedbør og sol baseret på interpolerede 1961-1990 månedsnormaler og de er derefter beregnet for regionerne. Normalerne for vind og tryk er 1961-1990 månedsnormaler for de lokaliteter, der repræsenterer regionen. Alle normaler for Færøerne og Grønlands vedkommende er stationsnormaler for 1961-1990.
Der tages forbehold for, at datamaterialet kan ændres ved efterfølgende kvalitetskontrol.
|