"Feltet passerer i år blandt andet Col du Galibier på 16. etape den 19. juli. Her når både ryttere og tilskuere op i 2.600 meters højde. UV-strålingen er her ca. 20% kraftigere end ved startstedet, hvor den altså i forvejen er 40-50% kraftigere end på en højsommerdag i Danmark. Og så er ikke engang taget forbehold for mulig varme-dis eller luftforurening i dalene, så forskellen på UV-strålingen mellem lavland og tinder kan være endnu større", forklarer Helge Jønch-Sørensen.
 Maksimalt UV-indeks (ca. 13 dansk sommertid) for onsdag den 19. juli 2006, beregnet med normalt ozonlag og skyfri himmel. Alperne er det markante, røde område til højre på grafikken. Ved stabilt højtryksvejr, som giver flot, klart vejr, kan ozonlaget udtyndes noget, hvilket medfører en yderligere forøgelse af UV-strålingen.
Er du en af de heldige, der i år følger feltet i Frankrig på nærmeste hold, så husk solcreme og sommerhat. Rigtig god Tour!
Der er mere om sol og solvarsling i 'Værd at Vide'-boxen til højre. DMI laver for øvrigt ligesom tidligere år vejrudsigter for de enkelte etaper.
For flere oplysninger kontakt Helge Jønch-Sørensen på 39 157 415.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 29. juni 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's Link-nyheder
|