Vejret og cykelrytterne - Kulde og regn

Af Jesper Worre

I Tour de France kan ryttere sagtens opleve kolde dage i forbindelse med regnvejrsetaper ikke mindst når de kører i bjergene. Kulden sætter sig ret hurtigt i tæerne og i fingrene og det er en del af en cykelrytters liv. Men kroppen bruger megen energi på at holde varmen og for nogen lykkes det slet ikke og så ser man de store sammenbrud.

Hvem husker ikke en iskold Jan Ullrichs nedtur op mod Les Deux Alpes i 1998 hvor han tabte mere end 10 min. til Marco Pantani, der trods sin lidenhed virkede totalt upåvirket af kulden.

I regnvejr bliver udsynet forringet fordi man har en vandstråle for de forankørende lige op i fjæset. Derfor kører de fleste da også med briller i regnvejr, hvilket igen giver problemer når brillerne dugger og bliver beskidte. Samtidig bliver vejene glatte og man skal passe på især i svingene og f.eks. ikke ramme de hvide striber der kan være spejlglatte.

Alex Zülle er en rytter der er kendt for at have enorme problemer i regnvejr da hans teknik ikke er verdens bedste kombineret med at han er så afhængig af sine briller.

Der findes også typer som f.eks. Brian Holm der elskede regn og kulde fordi han simpelthen blev en bedre cykelrytter i forhold til resten af feltet når det var koldt. Det skyldes flere ting. Bl.a. hans gode teknik i regnvejr, men ikke mindst var han jo ikke kendt som feltets tyndeste rytter og hans muskler var derfor godt beskyttet af kroppens naturlige fedtlag og det hjælper til at modstå kulden. Det samme gør sig gældende for Frank Høj, der også 'blomstrer' i regn og kulde.

Vind * Sol og varme * Tilbage til udsigterne

Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 23. juni 2006.