I det nye polarår deltager DMI i undersøgelser af polarhavet og dets svindende isdække, overvågning af ozon og forurening i den polare atmosfære, undersøgelse af permafrost-problemer og andre projekter, som er beskrevet nærmere i henvisningerne i navigationen ovenfor.
 Det isdækkede Grønland. Grafik: Norsk Polarinstitutt.
Et vigtigt emne for DMI er undersøgelsen og modelleringen af den grønlandske iskappe. Disse undersøgelser har en alvorlig baggrund i de ventede globale klimaændringer, der især viser sig tydeligt i Arktis ved øget afsmeltning af isen i polarhavet og iskappen i Grønland. Hvis indlandsisen i Grønland smelter helt, så vil verdenshavene stige ca. syv meter over en periode på mange hundrede år, og en stor del af Danmark (heriblandt København) vil stå under vand.
Men klimaændringerne i Grønland har også en anden side: Samtidig med øget afsmeltning af iskappen i sommerperioder er der også øget nedbør (sne) i vinterperioder, så balancen opretholdes foreløbig. Afsmeltningen i sommertiden skaber kæmpemæssige søer højt oppe på iskappen.
Søerne fra sommerafsmeltningen udgør en enorm forureningsfri og vedvarende energikilde, som kan udnyttes i vandkraftværker. Et anlæg til forsyning af Nuuk med elektricitet er i drift, og netop nu undersøges mulighederne for at opføre en fabrik for fremstilling af aluminium nær Kangerlussuaq. Det er et projekt til omkring 15 milliarder kroner.
Ved at bruge den forureningsfrie vandkraft til den meget energikrævende fremstillingsproces spares en tilsvarende energimængde fremstillet ud fra kul eller olie og man undgår udledning af store mængder af drivhusgassen CO2. Klimaændringerne, som giver øget vandkraft, kan således bruges til at modvirke yderligere klimaændringer.
|