 |
At vand strømmer fra de danske farvande ind i Østersøen er sådan set ikke usædvanligt. Det sker ofte. Normalt sker det bare i forbindelse med vestenstorme om efteråret eller om vinteren.
Det er straks mere sjældent, at det sker om sommeren, hvor bundvandet i de danske farvande ofte er mere iltfattigt, og årsagen til denne sommerindstrømning er da heller ikke helt forstået, fortæller leder af DMI’s sektion for operationel oceanografi, Erik Buch.
”Men vi har registreret det én gang tidligere. Det var i 2002, hvor forskningsskibe fra Østersølandenes oceanografi-samarbejde - Baltic Operational Oceanografic System (BOOS) - nærmest ved en tilfældighed opdagede det iltfattige vand strømme langt ind i Østersøen,” fortsætter Erik Buch.
Siden da har oceanograferne holdt øje med udviklingen ved Gedser-Darss-tærsklen, for at se om en lignende situation skulle opstå. Det særlige ved Gedser-Darss-tærsklen er, at vandet fra de indre danske farvande skal over denne tærskel for at kunne strømme ind i Østersøen. Det sker hele tiden, men som regel er det meget små mængder, som kun får en meget lille udbredelse i Østersøen.
|
 |
 |
 |
 Et højtryk over Skandinavien, som vi så det fra slutningen af juli og tre uger frem, vil overvejende give østenvinde, hvilket medfører en overflade-udstrømning fra Østersøen. Det bliver opvejet et af indstrømning ved bunden fra de indre danske farvande.
 Det iltfattige bundvand i de indre danske farvande skal krydse Gedser-Darss-tærsklen for at kunne trænge ind i Østersøen. Fortegnet profil.
|