Moskva har haft temperaturer omkring minus 30°C i perioder og længere nordpå op mod Arkhangelsk, har det været ekstremt koldt med ned til minus 50°C.
"Sådan et stort højtryks- og kuldeområde er svært at flytte. Den kolde luft er tung og lægger sig nederst i atmosfæren, så varmen har tendens til at blæse over den. Danmark har ligget på kanten af det kolde område og fået kulde derfra i flere perioder".
Foråret ikke i sigte
Vintervejret med temperaturer tæt på nul og mulighed for enkelt snebyger holder i alt fald en uge frem og Stig Rosenørn kan ikke umiddelbart se foråret i prognoserne. Med et skævt smil minder han om 14. april 1966, hvor den østlige del af landet havde fuld snestorm og et døgnmiddel under 0°C.
 Erantis trodser både sneen og kulden. Foto Bente Mønster.
"Vi har dog aldrig haft en april med et gennemsnit under 0°C, så før eller siden slipper kulde", siger afdelingsmeteorologen, der gerne snart vil i haven uden hue og halstørklæde.
"På den anden side, så kan det skifte ekstremt hurtigt på denne tid af året. Vi kan sagtens nå en påske som i 2003 med 20°C og masser af sol", slutter Stig Rosenørn.
Der er meget mere relevant vejr i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 16. marts 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|