Hvorfor siger vi sådan ...om vejret? III

Hermed bringer dmi.dk's redaktion tredje og sidste afsnit af føljetonen med udtryk og talemåder, hvori vejret indgår.

At vejre morgenluft betyder ane fremgang eller nye muligheder. Udtrykket betyder oprindelig helt neutralt 'lugte morgenluft', dvs. 'mærke den friske morgenluft og se en ny dag begynde'. Det har så fået den optimistiske drejning i retning af 'se en ny dag begynde med alle dens lovende nye chancer og muligheder'. En af de første gange, udtrykket optræder i litteraturen, er i Shakespeares "Hamlet" 1. akt 5. scene, hvor Hamlets faders ånd fortæller Hamlet, hvordan han blev myrdet. Men pludselig afbryder han sig selv og udbryder: "But soft! Me thinks I scent the morning air" 'Men sagte nu! Jeg synes jeg vejrer morgenluften.' Men 'morgenluften' er for denne ånd ikke en begyndelse på nye muligheder, men et signal til ham om at trække sig tilbage.

Mosekonen brygger er udtryk for, at der står en tyk tåge ud over en mose eller en eng Den bryggende kone i dette udtryk, som vist er i familie med elverfolkene, har forskellige navne rundt omkring. På svensk kan hun hedde både mossakäringen 'mosekællingen' og bergkäringen 'bjergkællingen'(elverfolk bor på 'bjerge' eller høje i landskabet). På tysk hedder hun die bergmutter 'bjergmoderen'. Det, hun gør, når hun laver tåge, kaldes foruden at brygge også at koge nadver 'lave aftensmad', og på svensk at byka 'vaske storvask i en gruekedel'. På tysk kan mosekonen brygger foruden die Bergmutter braut 'bjergmoderen brygger' også hedde der Hase braut 'haren brygger' og der Fuchs braut 'ræven brygger'.

At regne skomagerdrenge eller regne med skomagerdrenge betyder selvfølgelig at regne meget kraftigt. Der er ingen rigtig overbevisende forklaring på dette meget billedrige udtryk. Den gængse er, at skomagerdrenge, når det var styrtregn på deres fridage, for hærgende rundt i de oversvømmede gader på bare ben og pjaskede og sprøjtede på folk. Det er interessant, at i en række lande møder man en sammenfaldende tendens til malende udtryk for den ubehagelige plaskregn. På svensk regner det med 'søm', på hollandsk med 'pibespidser', på fransk med 'hellebarder' på frisisk med 'baberblade'. På norsk bruger man 'gamle kællinger', på engelsk 'katte og hunde', på tysk 'sejlgarn' (jf. dansk 'i tove'), mens det på italiensk, spansk og rumænsk regner i 'fade', 'spande' og 'krukker'.

Den sidste vending er når man taler om solen, så skinner den, hvilket jo er udtryk for, at en person, som man lige har talt om, dukker op. Udtryk af samme type og tilsvarende form findes på flere sprog. Det hedder på svensk när man talar om trollen, så står de i farstun 'når man taler om troldene, så står de ude i entreen'; på engelsk speak of the devil, and he vill appear 'tal om djævelen, så dukker han op'; på italiensk parlando di Roma, il Papa s'assomma 'når man taler om Rom, så stikker paven hovedet op af vandet'.

Forklaringer og oprindelser er venligst udlånt af Politikens Forlag, og stammer fra ordbogen: Hvorfor siger vi sådan

Af K. Fog, kog@dmi.dk

DMI 14. marts, 2003.