Hvorfor siger vi sådan ...om vejret?

Alle kender til vejrudtryk, som vi har optaget i vores sprog. Der er vel ingen, som kan sige sig helt fri for at have løbet med en halv vind, eller skullet dele sol og vind lige. Efter alle solemærker at dømme er der sikkert også nogle, som har fået luft under vingerne i et herrens vejr

Hermed en lille forklaring på nogle udtryk vi ofte bruger,samt udtrykkets oprindelse

At løbe med en halv vind betyder, at videregive oplysninger, som man ikke har undersøgt ordentligt. En halv vind er egentlig en vind, der blæser vinkelret ind på et skibs kurs. At sejle for en halv vind kommer derfor oprindelig til at betyde ’at drive tilfældigt af sted uden ordentlig støtte af vinden’. Senere kommer det så billedligt til at betyde ’at rende rundt med oplysninger uden ordentlig støtte af faktiske kendsgerninger’. Denne betydning er formentlig også påvirket af en særlig betydning af vind, Nemlig ’løgn, fantasifoster, humbug’; denne betydning er beslægtet med betydningen af luft i et udtryk som varm luft ’oppustet indholdsløs snak’. - Selve verbet løbe optræder også i tilsvarende udtryk som løbe med sladder.

Hvis du vil ”dele sol og vind lige” eller skifte sol og vind lige betyder det egentlig at behandle nogen ens. Dette udtryk betyder egentlig ’sørge for, at de to stridende parter i en kamp kæmper under ensartede betingelser’. En vigtig del heraf er, at man foretager en ligelig fordeling af de ydre omstændigheder, som fremmer eller hæmmer udfoldelsen i kamp. To af de vigtigste af disse omstændigheder er solens stilling og vindens retning. Når man fx i en fodboldkamp lader de to hold bytte angrebsretning efter den første halvleg, så sørger man på den måde for, at de får lige meget både af medvind og modvind, samt af sol bagfra og sol i øjnene.

Efter alle solemærker at dømme betyder kort og godt, efter al sandsynlighed. Ordet solemærker er her en anden betegnelse for noget, der tidligere hed julemærker, sådan at udtrykket også hed efter alle julemærker at dømme. - Der er her ikke tale om de julemærker man i dag klæber på breve til jul. De gammeldags julemærker var mærker, som man hver aften i løbet af de tolv juledage fra 1. juledag til helligtrekongersaften tegnede på loftsbjælken for at angive, hvilke forskellige slags vejr det havde været i løbet af den pågældende dag. Ifølge folketroen kunne man ud fra hvert af disse tolv mærker forudsige, hvordan vejret ville blive i løbet af hver af de kommende tolv måneder. – Ordet solemærke betyder i Danske lov også ’døgn’; og derudover kan ordet også betyde ’solens stilling ved middagstid’ eller ’en pind man stiller i vinduet for at angive, hvornår det er middag’.

Et Herrens vejr ved de fleste betyder et skrækkeligt og ubehageligt vejr. Dette udtryk hedder egentlig et Herrens stormvejr eller en Herrens storm. Det findes også i formen et Guds uvejr, et gudsvejr. Den oprindelige betydning er 'et stormvejr, som udtrykker Herrens vrede'. Det stammer oprindelig fra Bibelen, Jeremias' Bog kapitel 23 vers 19, hvor der står: "Herrens storm bryder frem med vrede, en hvirvelstorm, der hvirvler frem med vrede, en hvirvelstorm, der hvirvler over de ugudelige."

I næste uge vil vi tage fat i en ny række talemåder, hvori vejret indgår.

Forklaringer og oprindelser er venligst udlånt af Politikens Forlag, og stammer fra ordbogen: Hvorfor siger vi sådan

Af K. Fog, kog@dmi.dk

DMI 28. februar, 2003.