Hvorfor siger vi sådan ...om vejret? II

Hermed bringer dmi.dk's redaktion andet afsnit ud af tre med udtryk og talemåder, hvori vejret indgår. I næste uge afsluttes denne lille føljeton.

Hvis man gør blæst af nogen eller noget, så gør man et stort nummer ud af nogen eller noget. At gøre blæst betyder oprindelig helt bogstavelig at 'få det til at blæse'. Og når det blæser, sættes alting i bevægelse, så derfor kommer gøre blæst også til overført at betyde 'lave spektakel, lave ballade, sætte sindene i bevægelse, bruge stor ord'. Hvis man, så gør blæst af nogen eller noget, betyder det, at man laver ballade og bruger store ord om nogen eller noget. Udtrykket har den ekstra pointe, at mens mennesker traditionelt ikke har kunnet få det til at blæse - og her ser vi bort fra den slags 'vindmaskiner', man laver vindlyd med i radioen - så påstod heksene i gamle dage, at det kunne de netop; og på den måde kommer udtrykket til samtidig at betyde 'at bedrive heksekunster med nogen eller noget'. En person, som på denne måde 'laver blæst' siges på tysk at 'gøre vind', Wind machen, og han er selv en Windmacher; en ældre tysk betegnelse for en sådan person er en Windbeutel, egentlig 'vindpose' og det har vi lånt på dansk som vindbøjtel 'pralhals, indbildsk person'.

At få luft under vingerne er udtryk for, at man har mulighed for at udvikle sig frit. Egentlig betyder udtrykket 'det at en fugl kommer så højt over jorden, at lufttrykket mod vingerne bliver stort nok til at fuglen kan flyve'.

Et udtryk, vi ofte bruger, er, en storm i et glas vand, hvilket de fleste også ved betyder stor ståhej for ingenting. Oprindelig et fransk citat tempête dans un verre d'eau fra filosoffen Montesqieu. Flere andre europæiske sprog kender det samme udtryk, men de tedrikkende englændere foretrækker dog formen storm in a teacup, eller i en kraftigere udgave tempest in a teapot.

Forklaringer og oprindelser er venligst udlånt af Politikens ordbog: Hvorfor siger vi sådan

Af K. Fog, kog@dmi.dk

DMI 7. marts, 2003.