Hvorfor fryser jordskælvsofrene i den pakistanske vinter?

Det bliver gentaget i medierne jævnligt: Hjælpen skal frem til ofrene for jordskælvet i Pakistan, inden vinteren sætter ind midt i november. Men hvad er det, der er så særligt ved den pakistanske vinter?

Den 8. oktober 2005 blev den pakistanske del af Kashmir ramt af et voldsomt jordskælv, der målte 7,6 på den åbne Richterskala.

Siden da er hjælpen strømmet til, men - ifølge eksperter - hverken hurtigt nok eller i tilstrækkelige mængder. Særligt ikke med tanke på den kommende vinter, som medier og hjælpeorganisationer ofte henviser til. Men hvad er det, der er så særligt ved den pakistanske vinter?

Et kig i et atlas afslører, at Kashmir ligger på en breddegrad omkring 35° nord. Det er meget nærmere ækvator - og som udgangspunkt i et meget varmere område - end f.eks. Danmark. Det er imidlertid langt fra hele sandheden.

Midlertidig bolig i Kashmir. Foto J. Björgvinsson/International Red Cross

Kashmir er nemlig beboet i helt op over 3.000 meters højde. Som en tommelfingerregel falder temperaturen ca. 1°C for hver 100 meter man bevæger sig opad i luftsøjlen - i alt fald så længe luften er tør. I fugtig luft er temperaturfaldet noget mindre, men stadig betragteligt.

Man kan altså opleve vinternætter i f.eks. Islamabad, hvor temperaturen er omkring frysepunktet, mens der er 25 minusgrader i de mindre byer højere oppe.

Vintermonsunen er en anden vigtig klimatisk faktor for vintervejret i Kashmir. Den opstår, når der i vintermånederne opbygges et kraftigt højtryk over den tibetanske højslette. Det får iskold, tør og vedvarende vind til at feje ned over det nordlige Indien, men også til dels over den pakistanske del af Kashmir.

Vind i samspil med lav temperatur er en livsfarlig cocktail, når man opholder sig ubeskyttet udendørs - det vidner det såkaldte kuldeindeks om. Her fremgår det, at når luftens temperatur er minus 10°C og det blæser med kulingstyrke, så giver det den samme afkøling af menneskekroppen, som hvis det er minus 35°C men vindstille!

Snefaldet i Kashmir er meget variabelt - både fra år til år og fra område til område. Visse steder - som f.eks. byen Gilgit i ca. 1.500 meters højde - har en samlet vinternedbør på kun ca. 15 millimeter (omregnet til vand). Andre områder plages jævnligt af enorme laviner og sne i metervis. WMO - den internationale meteorologiske organisation under FN - advarer dog om, at netop sæsonprognosen i år tyder på væsentligt større snemængder for Kashmir end normalt. Det hindrer i så fald adgang til hårdt ramte områder fuldstændigt, når vejene lukker til.

Kuldeindeks	Ved vedvarende påvirkning og korrekt påklædt
0°C til -20°C	Minimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold
-20°C til -40°C	Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud
-40°C til -60°C	Fare, forfrysning af blottet hud indenfor kort tid
under -60°C	Stor fare, forfrysning af blottet hud øjeblikkeligt

Menneskekroppens reaktion på forskellige 'følte temperaturer' - dvs. kombinationen af reel temperatur og vind. I Kashmir kommer den følte temperatur om natten hurtigt ned på minus 35°C eller lavere endnu.

Sne er for øvrigt et dobbeltægget sværd også i Kashmir. Lige så meget den kan besværliggøre transport - lige så meget isolerer den midlertidige huse og nedsætter forbruget af dyrebart brænde, olie og briketter.

Man skal altså ikke lade sig snyde af Kashmirs umiddelbare placering på verdenskortet. Går man områdets klimatologi efter i sømmene er det ikke mærkeligt, at jordskælvsofrene som et minimum behøver tæpper, telte, mad og vintertøj.

Der er mere om klimaet i Pakistan og kuldeindeks i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 31. oktober 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder