Hvorfor fryser jordskælvsofrene i den pakistanske vinter?
Det bliver gentaget i medierne jævnligt: Hjælpen skal frem til ofrene for jordskælvet i Pakistan, inden vinteren sætter ind midt i november. Men hvad er det, der er så særligt ved den pakistanske vinter?
Den 8. oktober 2005 blev den pakistanske del af Kashmir ramt af et voldsomt jordskælv, der målte 7,6 på den åbne Richterskala.
Siden da er hjælpen strømmet til, men - ifølge eksperter - hverken hurtigt nok eller i tilstrækkelige mængder. Særligt ikke med tanke på den kommende vinter, som medier og hjælpeorganisationer ofte henviser til. Men hvad er det, der er så særligt ved den pakistanske vinter?
Et kig i et atlas afslører, at Kashmir ligger på en breddegrad omkring 35° nord. Det er meget nærmere ækvator - og som udgangspunkt i et meget varmere område - end f.eks. Danmark. Det er imidlertid langt fra hele sandheden.
 Midlertidig bolig i Kashmir. Foto J. Björgvinsson/International Red Cross
Kashmir er nemlig beboet i helt op over 3.000 meters højde. Som en tommelfingerregel falder temperaturen ca. 1°C for hver 100 meter man bevæger sig opad i luftsøjlen - i alt fald så længe luften er tør. I fugtig luft er temperaturfaldet noget mindre, men stadig betragteligt.
Man kan altså opleve vinternætter i f.eks. Islamabad, hvor temperaturen er omkring frysepunktet, mens der er 25 minusgrader i de mindre byer højere oppe.
Vintermonsunen er en anden vigtig klimatisk faktor for vintervejret i Kashmir. Den opstår, når der i vintermånederne opbygges et kraftigt højtryk over den tibetanske højslette. Det får iskold, tør og vedvarende vind til at feje ned over det nordlige Indien, men også til dels over den pakistanske del af Kashmir.
|