|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
 |
 |

 |
Hvad skal der til, før vi får isvinter?
Selv om det er hamrende koldt lige nu, er isvinteren ikke lige om hjørnet.
Den seneste uges kolde vejr har allerede startet diskussionen om, hvorvidt vi går mod isvinter. Her er, hvad vi ved.
|
|
 |
 |
 |
 |
Stadig langt til 0
Temperaturen i overfladen af de danske farvande ligger fortsat meget tæt på det normale; dvs. omkring 5-6°C. De koldeste steder finder vi mod øst i Kattegat, langs den svenske kyst, samt langs Jyllands vestkyst.
Havet i de indre danske farvande er lige nu typisk todelt med det varmeste og salteste vand nær bunden og koldere og ferskere ved overfladen.
I Kattegat er der således ca. 5-6°C ved overfladen og ned til 10 til 15 meters dybde. Derfra stiger temperaturen til ca. 10°C ved 20 meters dybde og fra 20 meter og ned er temperaturen nogenlunde konstant.
Helt inden under kysten ser det lidt anderledes ud. Isen dannes normalt tidligst i forholdsvis ferske og lavvandede områder, såsom Limfjorden, Smålandsfarvandet og andre fjorde og bugter. Her sker typisk en hurtigere afkøling og allerede nu er temperaturen i en række havne i f.eks. Limfjorden nede under 1°C. Vi kan derfor godt forvente at få dannet is lokalt, uden vi dog derfor kalder det for isvinter.
|
 |
 |
 |
 Havtemperaturerne omkring Danmark den 2. december 2010. |
|
 |
 |
 |
 |
Vejr og vandsøjle spiller med
Når det kolde vejr køler vandet i overfladen ned, bliver det tungere og begynder at synke. Det giver omrøring i de øverste 10 til 15 meter af vandsøjlen og holder således temperaturen i vandoverfladen oppe i en længere periode selv med markant frost i luften.
Før dannelsen af havis begynder, kræver det derfor, at alt vandet i de øverste 15 meter er kølet ned til frysetemperaturen. For det salte Kattegat-vand ligger frysetemperaturen omkring minus 1°C. I de ferskere fjorde, hvor afkølingen sker hurtigere end ude på det åbne hav, fryser vandet allerede ved ca. minus 0,5°C.
Ud over temperaturen spiller også vind og skydække en rolle for dannelsen af havis. Det går hurtigst, hvis vejret er stille og skyfrit. Blæser det, øger det opblandingen af havet og så skal der køles et større volumen vand før frysning. Skyer har desuden en tendens til at holde på varme, hvorimod skyfrit, især om natten, øger varmeudstrålingen fra havet.
|
|
 |
 |
 |
 |
Mildning bremser afkølingen
Vejrudsigten for de nærmeste dage lyder på mere frost. Vi forventer derfor at havet køles yderligere ned. Der skal dog gå et par uger med den vejtype, før der rigtig dannes is i de danske farvande.
Kigger vi længere frem, viser månedsprognosen en mildning i midten af december, som i så fald stopper, eller i al fald bremser, afkølingen af havet. Sæsonprognosen viser tillige, at vinteren med overvejende sandsynlighed bliver en smule mildere end normalt.
Ser vi os omkring og kigger ud over Atlanten, som i perioder er arnested for det danske vejr, er temperaturerne her faktisk lidt over middel.
|
 |
 |
 |
 Afvigelsen fra normaltemperaturen i Nordatlanten den 2. december 2010. Bemærk at skalaen er anderledes end i grafikken ovenfor. |
|
 |
 |
 |
|
|
|