Hvad kan du forvente, når DMI varsler skybrud?

Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.

Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.

Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.

Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.

Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis

Arkiv

Tjenester

Udenlandske

NOAA's National Hurricane Center

Earth Observatory (engelsk/NASA)

Hvad kan du forvente, når DMI varsler skybrud?

Skybrud kommer fra byger og byger er svære at styre.

I Danmark definerer vi skybrud som en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder.

Store mængder nedbør på kort tid kommer næsten altid i forbindelse med byger. Og byger er næsten per definition lokale. Og for øvrigt næsten umulige at forudsige præcist. Det har indflydelse på varslingen.

Varsler en risiko

"Byger er en slags vejrets 'trold i æske'. De kan dukke op ud af det blå, levere en måneds nedbør på en time og så forsvinde lige så hurtigt, som de kom", forklarer meteorolog Knud-Jacob Simonsen, der til daglig leder DMI's Sektion for Land og Farvand og dermed har ansvaret for de vagthold, som udarbejder vejrudsigterne for Danmark.

Lokalt men meget voldsomt skybrud i Søborg den 30. juni 2009. Foto Berit Granum.
Lokal, men ekstremt voldsom, byge i Søborg den 30. juni 2009. Foto Berit Granum.

"Når vi forudsiger byger, så forudser vi en risiko for den enkelte landsdel - ikke præcis hvor bygerne vil falde", forklarer han.
"Vi vurderer potentialet for bygedannelse og til dels også, hvor meget vand der samlet set falder over en region, men vi kan ikke give detaljer på fordelingen".

Et varsel om skybrud som gælder f.eks. Fyn betyder altså ikke, at hele Fyn vil opleve skybrud, men at der er risiko for en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder.
"Den risiko udmønter sig så i, at der falder meget regn nogen steder og måske slet intet andre steder", påpeger Knud-Jacob Simonsen.

Et værktøj for politi og beredskab

Oprindelig var DMI's varsler rettet mod det danske beredskab. Og kriterierne for, hvornår et fænomen skal varsles fastlægges stadig i et samarbejde med Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen.

Med internettet og dmi.dk er varslerne dog gået hen og blevet et meget populært redskab for almindelige mennesker, som selv tjekker tagrender og kælderafløb, når vi varsler skybrud og sikrer vinduer og løse genstande, når vi advarer om en storm i anmarch.

"Og det er rigtig godt, at vi på den måde kommer bredere ud med varslerne", mener Knud-Jacob Simonsen.
"Der må da alt andet lige være mere samfundsøkonomi i at undgå skader end efterfølgende at pumpe kældre tomme og erstatte elektronik, bøger og møbler".

Summasummarum: Når vi varsler skybrud så betyder det, at der er risiko for store mængder regn på kort tid. Og dermed er der grund til, at du forsøger at forebygge eventuelle problemer i det omfang, du kan. Holder det alligevel tørt, netop hvor du er, så er det ikke nødvendigvis, fordi vejrudsigt og varsel tog fejl, men fordi regnen faldt et andet sted i regionen.