"I princippet minder modellerne noget om dem, vi bruger til den daglige vejrudsigt", siger Eigil Kaas.
"Man benytter observerede startbetingelse og regner så på den fremtidige udvikling. I den dynamiske sæsonprognose spiller oceanet dog en meget større rolle end i den daglige vejrudsigt".
De største vejrcentre i verden udregner alle en dynamisk sæsonprognose og DMI er således med i et europæisk samarbejde (ECMWF).
"Det er på området for de dynamiske modeller, vi har set den største udvikling de senere år. Alene den øgede regnekraft i computerne giver os en øget præcision", forklarer Eigil Kaas.
For den kommende vinter er der nogen forskel på, hvad de dynamiske sæsonprognoser fra forskellige vejrcentre siger.
"Nogle giver tæt på lige stor sandsynlighed for varm som kold vinter i Nordvesteuropa. Det gælder for eksempel de dynamiske prognoser fra det britiske meteorologiske institut. Langt de fleste - også sæsonprognosen fra ECMWF - giver dog en væsentlig forøget sandsynlighed for en mild vinter i Nordvesteuropa. Dette hænger blandt andet sammen med, at havtemperaturerne i store dele af Nordatlanten er væsentlig over det normale for årstiden", fortæller Eigil Kaas.
DMI udarbejder tillige selv en empirisk sæsonprognose, der medtager temperaturinformation fra mange målestationer i Nordatlanten. Prognosen dækker lige nu perioden fra november til og med januar og giver en anelse større sandsynlighed for en varm end for en kold vinter i Danmark.
Enkelte empiriske prognoser giver dog en øget sandsynlighed for en kold og relativt nedbørsfattig vinter med stor hyppighed af vinde fra øst og nord. Det gælder blandt andet prognosen fra det britiske meteorologiske institut.
"Disse prognoser er i vid udstrækning baseret på det, der kaldes den nordatlantiske svingning eller NAO", forklarer Eigil Kaas.
NAO er et udtryk for forskellen i lufttryk mellem Island og Azorerne/Portugal, der er medbestemmende for styrken af vestenvindene over Atlanterhavet og Nordvesteuropa.
Når DMI's egen empiriske prognose ikke viser en kold vinter, så skyldes det, at den vægter indflydelse af NAO anderledes.
Der er altså stor spredning mellem de forskellige forudsigelser for den kommende vinter.
"Umiddelbart er der størst sandsynlighed for, at vi får en vinter, der bliver gennemsnitlig eller lidt varmere end normalen for perioden 1961-1990. Omvendt er risikoen for en isvinter forholdsvis lille", siger Eigil Kaas.
"Det er i alt fald, hvad langt de fleste dynamiske og mange empiriske modeller viser os", slutter han.
Der er mere om DMI's sæsonprognose i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
For yderligere information, kontakt Eigil Kaas, ek@dmi.dk
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 24. oktober 2005.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's  -nyheder
|
