Himmelfart og haglbyger
Hvide majbyger over landet har præget vejret siden Kristi Himmelfart. Men hvordan dannes bygerne, hvad er en cumulonimbus og hvor kommer haglene fra?
I den forlængede weekend efter Kristi Himmelfart viste det danske vejr, at det stadig har vægelsind som sit varemærke.
Et lavtryk har langsomt bevæget sig fra havet nordøst for Island mod sydøst og ligger i dag mandag over det nordlige Jylland.
Under bevægelsen har lavtrykket trukket kold luft fra Grønland med sig sydover og det er den kulde, som har givet en prøve på vejrets vægelsind de seneste dage.
Bygeskyer
Opvarmningen af koldluftmassen fra neden, dels over Nordsøen, dels over det solopvarmede land, har medført en kraftig instabilitet i atmosfæren.
Det har især i dagtimerne resulteret i udviklingen af talrige, store og flotte bygeskyer - cumulonimbus - der mange steder har givet haglbyger og nogle steder torden.
Cumulonimbus er en tæt og tung sky - ofte af anselig højde. Den kan minde om et bjerg eller et tårn. Den øvre del af skyen er sædvanligvis glat eller trådet og den optræder næsten altid med form som en ambolt. Skyens underside er ofte mørk. Foto Jan Seidenberg.
Lavtrykket svækkes langsomt og trækker efterhånden østover, og dermed aftager bygeaktiviteten gradvis og giver plads til lidt mere vedvarende solskin.
Bygerne kunne for øvrigt tydeligt ses på DMI’s nedbørradar (grafik). Og sammenholder man de data med et tidssvarende satellitfoto (foto), så giver det rigtig gode muligheder for at lege hjemmemeteorolog.
|
-nyheder
