|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Haloer, solhunde og himlens smil udbreder sig
Lysfænomener på himlen får DMI’s læsere på banen, og de seneste dages vejr har budt på et rigt mål af lysfænomener; himlens smil, ringe om solen og meget mere. Men hvad er den slags fænomener egentlig for noget? Det vender vi tilbage til.
|
|
|
|
|
|
Først skal vi lidt bag om fænomenerne.
Når lyset spiller på himlen, rammer Solens stråler iskrystallerne i atmosfæren. Om spillet danner haloer, solsøjler, bisole eller andre eksotiske former for himmelbuer afhænger af, hvordan iskrystallerne ser ud, hvordan de er orienteret og hvordan de bevæger sig (falder ned igennem atmosfæren) og derved hvordan sollyset passerer dem eller spejles.
Den almindelige halo eller 22 grader haloen
En halo er et bue- eller ringformet lysfænomen, der opstår på grund af sollysets brydning i sekskantede iskrystaller (lyset går fra luft til is og ud i luft igen), der findes i højtliggende cirrusskyer.
|
|
|
|
En bisol fanget 20.15 fra Ørbæk på Fyn. Foto Peter Krabek Sørensen. |
|
|
|
|
|
Den almindelige halo er som navnet antyder den hyppigst forekommende. Den ses som en ring omkring Solen og ligner nærmest en cirkulær regnbue med lidt svage farver. Den opstår, når solstrålerne passerer igennem en sky af sekskantede iskrystaller, der både kan være plade- og blyantformede. Lyset vil altid brydes (afbøjes) i en vinkel hyppigst tæt på 22 grader uafhængigt af lysets retning og derfor er afstanden fra Solen til haloen 22 grader eller hvad der svarer til to omtrent to knyttede næver i strakt arm. Husk i øvrigt, at du aldrig må kikke direkte på Solen.
Bisole fra Nordfyn den 21. juni. Foto Halldór Gudlaugsson
|
|
|
|
|
|
Bisolene
Udover den almindelige 22 grader halo er der mange forskellige typer af haloer. I samme højde som Solen og ofte sammen med en almindelig 22 grader haloring ses ofte to eller blot en lysende plet. Det kaldes bisole eller solhunde. De er et resultat af, at sollyset passerer igennem faldende sekskantede iskrystalplader som har den flade del vendt mod jordoverfladen, ligesom når et blad falder mod jorden om efteråret. Sollyset vil som sædvanlig afbøjes tæt ved 22 grader, men krystallernes ordning vandret vil her give en eller to stærkt lysende pletter på hver side af Solen.
Circumzenithal-buen eller "himlens smil"
Denne bue bliver ofte betegnet som den smukkeste af alle haloerne. Det er en bue omkring himlens toppunkt zenit og den bliver med sine ofte meget flotte farver og sin bue opad ganske tit beskrevet som en omvendt regnbue eller "himlens smil".
|
|
|
|
Himlens smil vogter her over bisolen ved Bogense. Foto Martin Dufresne |
|
|
|
|
|
Circumzenithal-buen dannes ved sollysets passage af horisontalt liggende iskrystaller ligesom ved bisolene, men her passerer sollyset igennem krystallerne på en anden måde. Det er også grunden til, at buen kun kan dannes ved solhøjder lavere end 32 grader, for står solen højere kan solstrålerne ikke forlade iskrystallet på den rigtige måde.
Der er mange forskellige typer af haloer udover de nævnte, men de må gemmes til en anden gang.
For yderligere oplysninger kontakt DMI's Data- og klimainformation.
Af John Cappelen
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 23. juni 2008.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
|
|
