Hallo - for et halo-vejr

Mandag aften var perfekt vejr til observation af haloer både omkring Solen og omkring månen, og ganske som sædvanen er, så sendte DMI’s læser en række superflotte billeder af fænomenet.

"Søndag og særligt mandag aften lå et tyndt dække af høje cirrus- og cirrostratusskyer over landet og det er de optimale betingelser for at se de haloer, som læserne dels spørger til og dels fotograferer," siger leder af DMI’s Data- og klimainformation og meteorolog Kim Sarup.

En halo dannes når sollyset passerer gennem cirrusskyens iskrystaller. De virker som små prismer, der bryder lysstråler, så man kan se en smal lysende ring omkring Solen eller Månen.

Iskrystallerne i de højtliggende skyer er sekskantede og plade- eller blyantformede.

Når lyset passerer igennem iskrystallerne afbøjes det i en vinkel tæt på 22 eller 46°. Der dannes derved en lysende cirkelbue med en radius på 22° - mest almindelige - eller en cirkelbue på 46°. Hvis iskrystallerne er tilfældigt ordnet dannes der en ring.

Månehalo, fotograferet af Johan Kure klokken 23 den 21. januar 2008 ved Hillerød.

Flere læserbilleder af haloer.

Kikker man nøje efter, kan man se, at himlen er lidt mørkere inden for haloen. Dette kaldes Alexanders mørke bånd - opkaldt efter den græske filosof Alexander af Afrodisias, der beskrev fænomenet i forbindelse med regnbuer omkring år 200.

For yderligere oplysninger kontakt DMI's Data- og klimainformation.

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 22. januar 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder