Gustav skaber maksimal stormflod i New Orleans

Hurricane Gustav taber langsomt pusten. Men selv om orkanen rammer USA mindre hårdt end Katrina, kan følgerne blive lige så alvorlige for New Orleans og naturen i området.

Når Hurricane Gustav går i land klokken 17 dansk tid rammer den maksimale stormflod New Orleans. 80% af byen stod under vand på grund af Hurricane Katrina for tre år siden.

Sidste foto af Gustav søndag, inden natten faldt på over Den Mexicanske Golf. Grafik NASA.

Prognoserne mandag middag viser ellers, at Gustav går i land som svagere, end Katrina. Lige nu ser det ud til, at middelvinden i Gustav bliver 52 m/s eller 185 km/t, når orkanen rammer USA. Katrina var oppe på et sted mellem 57 og 58 m/s eller 205 og 210 km/t. Selve landgangen finder endda sted længere fra New Orleans. Desværre har orkanen denne gang byen 'på højre side' i forhold til bevægelsesretningen og det betyder store problemer for sydens hårdtprøvede musikhovedstad. Hvorfor nu det?

Hovedelementerne i en tropisk orkan. De kraftigste vinde findes i øjemuren og det laveste lufttryk i selve øjet. Regnbåndene og den kraftige nedbør strækker sig langt ud fra centrum af systemet. Grafik Geologisk Nyt/DMI delvist modificeret efter 'Gyldendals store bog om vejret'. Gyldendal, 1999.

På den nordlige halvkugle finder vi den kraftigste vind og den højeste stormflodsbølge 'til højre' for den retning, orkanen bevæger sig i. Det skyldes, at vinden og bølgen på den side har medvind, fordi de, oven i deres egen energi, får lagt den hastighed orkanen bevæger sig fremad med. Husk her, at vinden blæser mod uret rundt om lavtrykket. Se grafikken til højre.

Det er altså vandet og ikke vinden New Orleans frygter. Selv under Katrina, hvor de voldsommeste vinde stort set ramte selve byen, var anslået blot 2% af skaderne skabt af blæsten og de øvrigt 98% af vandet.

Højden af stormfloden fra Gustav ligger et sted mellem 3,5 og 4,5 meter. Det er ikke overvældende i forhold til, hvad sønderjyderne oplevede under f.eks. den danske decemberorkan, men New Orleans har alle ingredienserne til en katastrofe.

Store dele af byen ligger nemlig nær eller under vandniveauet i både havbugten mod øst, søen Lake Pontchartrain mod nord og Mississippifloden, der løber gennem selve byen. Godt nok er der bygget omfattende diger, men de er gamle og dårligt vedligeholdt, selv om der er arbejdet intensivt på dem siden Katrina.

New Orleans er geografisk set omgivet af vand. Mod nord ligger søen Lake Pontchartrain, mod øst havbugten med kontakt til Den Mexicanske Golf og som om det ikke var nok, så løber den ekstremt vandrige Mississippi tværs gennem byen.

Tværsnit gennem New Orleans, om viser hvordan byen ligger under niveauet for vandet i både Mississippifloden og Lake Pontchartrain.

Der er altså vand på alle sider af New Orleans og når regnen vælter ned, så søen og floden stiger og der samtidig kommer en stormflod buldrende gennem den tragtformede kanal til Den Mexicanske Golf, så kan der kun ske én ting: Vandet stiger. Og sandsynligheden for, at et dige giver efter et eller andet sted i byen er overhængende.

Indbyggerne i New Orleans er dog efter alt at dømme kloge af skade og langt mere velforberedte denne gang. Stort set alle byens 239.000 indbyggere er flygtet og slutter sig til de næsten to millioner, som alt i alt er evakueret fra den amerikanske sydkyst.

Antallet af omkomne efter Gustav kan dermed i bedste fald - som på Cuba - blive nul. Og det ender i alt fald meget lavere end de ca. 1.500 som Katrina for tre år siden tog livet af. De økonomiske omkostninger efter endnu en orkan kan dog sagtens komme op og nærme sig Katrina, hvis først digerne begynder at give efter i New Orleans. Det er meget få ting i et moderne samfund, som kan tåle saltvand.

Lige nu er det naturligt nok de menneskelige og materielle værdier som tæller. Men der er også andre områder, hvor en orkan er en voldsom negativ påvirkning. Gustav rammer nemlig et område med rigt og sårbart dyreliv. Rent faktisk er der tale om et af Mississippis gamle deltaer et stykke vest for det delta, som floden benytter i dag. Store floder skifter løb med hundrede til tusind års mellemrum, når vandet efterhånden har blokeret for sig selv med al det sediment, det har aflejret.

Der er altså tale om et marsk-lignende landskab meget lavt over havet og med masser af åer, søer og kanaler. Katrina alene 'åd' 20% af marsken i området sammen med 550 kvadratkilometer strand. Store arealer blev simpelthen eroderet bort, trukket til havs og gik tabt for altid. Det har skadet bestandene af blandt andet sæler, havskildpadder og andre store havdyr, som har brug for fred til at yngle. Det er dog næppe amerikanernes største bekymring lige nu - Gustav rammer om få timer.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 1. september 2008

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder