Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
Her startede du Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Grønlands Indlandsis slankes også af varmt havvand

Grønlands indlandsis indeholder ti procent af jordens ferskvand. Det svarer til, at verdenshavet stiger omkring syv meter, hvis al isen smelter.

Isen på Grønland er altså vigtig - også for resten af kloden. Alligevel er indlandsisens præcise reaktion på klimaændringer stadig ret usikker.

Massebalance

Indlandsisen er i balance, når den per år får tilført lige så meget masse i form af sne, som den taber ved smeltning og kælving af isbjerge. Der er dog mange faktorer, der påvirker denne massebalance.

I en netop udgivet artikel i 'Hydrological Processes' undersøger en gruppe forskere, med Edward Hanna fra Sheffield Universitet i spidsen, hvilket rolle havets overfladetemperatur spiller for massebalancen. Det gør de dels ved computermodellering - dels ved statistisk analyse på serier af hav- og lufttemperaturer omkring Grønland.

Land og hav mødes ved Tasermiut fjord i Sydgrønland. Foto DMI.
Land og hav mødes ved Tasermiut fjord i Sydgrønland. Foto Mads Hvid Ribergaard.

Mere sne og mere smeltevand

"Når havoverfladen bliver varmere, så øger fordampningen. Hvis den ekstra fugt driver ind over Grønland, resulterer det i mere nedbør. Samtidig tilfører den højere temperatur ekstra varme til den nedre atmosfære, og det øger den hastighed, isen smelter med. Det er det samlede bidrag, der afgør, om Grønlands indlandsis vokser eller svinder," siger medforfatter og klimatolog John Cappelen, DMI.

Ved at køre en regional model af atmosfæren omkring Grønland med to forskellige havtemperaturer skaffer forskerne sig indsigt i havets indvirkning på Grønlands klima og dermed på massebalancen af indlandsisen.

"Modelresultaterne viser - ikke overraskende - at volumen af Grønlands indlandsis bliver mindre når havtemperaturen øges 2 grader omkring Grønland. De 2 grader svarer godt og vel til det naturlige spænd, som de observerede havtemperaturer ændrer sig med," siger oceanograf og medforfatter Mads Hvid Ribergaard, DMI.

"Men det samlede bidrag fra processen er blot ti kubikkilometer per år. Det er langt under de observerede variationer. Største variationer i både nedbør og afsmeltning ses i Sydgrønland og Vestgrønland", forklarer John Cappelen.

I den benyttede model er der dog endnu ikke taget højde for ændringer i havisens udbredelse. Derfor er de ti kubikkilometer nok i den lave ende. Der skal altså mere end blot varmere havvand til at forklare det store massetab fra Grønland det seneste årti.

Flere faktorer på spil

"Systemet er meget komplekst. Der er mange processer, der endnu ikke er indført i modellen. Det gælder for eksempel ændringer i kælvningen som følge af øget temperatur. Vi mangler også en beskrivelse af mulige fænomener på global skala - som eksempelvis ændringer i jordens samlede ferskvandsbudget, og de ændringer, det medfører i havstrømmene, som igen kobler med atmosfæren. Men med udvidelser og forbedringer af modellerne øger vi løbende vores forståelse skridt for skridt," siger Mads Hvid Ribergaard.

Der er lagt et stort arbejde i at fremskaffe og kvalitetssikre data for både luft- og havtemperaturer samt at samle forskellige vurderinger af indlandsisens samlede massebalance.

"Vores tidsserier er generelt så korte - specielt i havet - at det er svært at drage endelige konklusioner. Men arbejdet tyder på, at ændringer i havets overfladetemperatur ikke alene forklarer de store ændringer i indlandsisens massebalance, vi observerer i disse år. Der er flere faktorer på spil," slutter John Cappelen.

Som en krølle på historien fremhæver forfatterne en påfaldende sammenhæng mellem havtemperaturerne på større dybde og en acceleration af bestemte gletschere i Sydøst- og Sydvestgrønland, som har kontakt til det dybe vand, hvilket er i tråd med et andet, nyere studie af Jakobshavn isbræ.  Men de noterer sig også, at datagrundlaget er for lille til en robust statistisk analyse.

For yderligere oplysninger kontakt Mads Hvid Ribergaard, Center for Ocean og Is, mhri@dmi.dk eller John Cappelen, Data og Klima, jc@dmi.dk

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk

© DMI, 27. januar 2009

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Link: Abstract fra Hydrological Processes
 Nyhed: Tryk på den Vestgrønlandske strøm
 Nyhed: Energisk gletscher får måske varm næring
 Nyhed: Ingen tegn på svækkelse af oceanets kolde, dybe strømme
 Tema: Havstrømme
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Vejr:
Tilstanden et sted i den nedre del af atmosfæren på et bestemt tidspunkt. Vejret - som hele tiden ændrer sig - er sammensat af blandt andet temperatur, tryk, fugtighed, nedbør, skyer, sigtbarhed og vind.
spacer.gif
spacer.gif