Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
Her startede du Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

 Graddage hører vinteren til

Begrebet “Graddage” er nu ved at få betydning igen, men hvad er graddage egentlig, og hvad er det som DMI kan, som ingen andre i landet kan?

Definitionen på graddage er faktisk meget simpel, da det er (den positive) forskel mellem en konstant indendørs-temperatur og den gennemsnitlige udendørstemperatur set over en periode fx en dag eller en måned.


Foto: Flemming Byg.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Den konstante indendørs-temperatur kalder man også basis-temperaturen. I Danmark (og mange andre steder i Europa bl.a. i Sverige) er basistemperaturen sat til 17 grader, som således er den temperatur, varmeanlægget skal levere energi til. Det lyder umiddelbart som en noget kølig indendørs-temperaturer, men som regel kan man tillægge omkring 3 grader fra de såkaldte sekundære varmekilder som os selv samt belysning, hårde hvidevarer, TV, computere osv. Dvs. at vi indendørs har ca. 20 grader eller derover og det lyder mere rimeligt. Er døgnmiddeltemperaturen + 5 grader registreres der således 17 - 5 = 12 graddage for dette døgn.

Graddagettallet kan man finde mange steder – for eksempel hos sit varmeselskab - men i Danmark er det kun hos DMI, der laves graddagsprognoser.

Tallet for graddage fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning af vores huse på baggrund af klimaet. Jo større graddagetal, jo større forbrug. Forbruget af energi til opvarmning af huse er specielt vigtigt i vores del af verden, da omtrent halvdelen af al energi bruges til netop opvarmning. Optimering af Energi-Management systemer er derfor af stor vigtighed for både energi-producenter og energi-forbrugere og her spiller registrering men også forudsigelse af graddage en stor rolle.

Solskin og vind influerer på den energimængde, man skal bruge til opvarmning, og derfor er der også behov for at korrigere de “rå graddage” beregnet ud fra temperaturen med et bidrag, der i tilfælde af solskin nedsætter graddagetallet og omvendt øger det, når vindhastigheden er over et vist niveau.

Hvad kan DMI tilbyde?

DMI har flere forskellige produkter med graddage, hvoraf flere af dem er gratis og offentligt tilgængelige. Således kan man uden beregning få

  1. Månedlig akkumulerede graddage korrigeret for vind samt globalstråling for ca. 40 lokaliteter i 8 regioner:

  2. Publicerede graddage i uge- og månedsberetning

Mod betaling kan DMI tilbyde:

  1. Daglige og månedlige tabellerede graddage enten tilsendt på fax eller via kommunikationsserver.

  2. Observationer og forudsigelser af graddage (og også andre parametre) til 9 dage frem (SAFE-Energy).

Til brug for særligt energisektoren har DMI udviklet en applikation, som blandt mange andre meteorologiske parametre kan tilbyde graddage.

”SAFE-Energy er en applikation rettet mod energisektoren, hvorigennem DMI kan tilbyde styringsrelevante vejrdata i form af observationer og prognoser i brugertilpassede filer. Disse filer kan bruges som input til energistyring og -planlægning med mere. Indholdssiden er ligeledes brugertilpasset, idet den enkelte bruger kan vælge mellem en lang række meteorologiske parametre heriblandt graddage. Graddage fra SAFE har blandt andet stor relevans for beregning af energiforbrug til opvarmning.” fortæller Camilla Nissen fra DMI’s markedsgruppe.

”Herfra kan kunderne få data fra 632 gridpunkter i et 10x10 km grid over det ganske land, eller de kan eksempelvis få prognoser for et større område. Pointen er, at det er kundetilpassede løsninger,” slutter hun.

For yderligere information om SAFE: Camilla Nissen cni@dmi.dk, DMI/Sektionen for Vejr- og klimainformation.

Af John Cappelen jc@dmi.dk

Redaktion Bjarne Siewertsen bsi@dmi.dk

DMI 9. oktober 2002.

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotSe januarvejret passere med sibirisk kulde til slut
12.02.2012
DotDa Danmarks værste skypumpe raserede ved Holstebro
11.02.2012
DotRadar ser isen i Kattegat
10.02.2012
Dot2011 blev varm - trods La Niña
10.02.2012
DotPositive temperaturer forude
10.02.2012
DotVandstanden bliver mere lokal
09.02.2012
DotSå vandt vi endnu en times dagslys
07.02.2012
DotFebruar-vejret i hus og have
06.02.2012
DotKort nyt
02.02.2012 10:32
DotFlere
 Værd at vide
 Meteorologisk leksikon
 Spørgsmål og svar
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmfront:
Grænse mellem en relativ varm og en relativ kold luftmasse, hvor varm luft fortrænger kold luft.
spacer.gif