Godt nyt for ozonlaget: Brom på vej ned En af de værste syndere i nedbrydningen af ozonlaget er på retur. Og det endda hurtigere end ventet. Klor bliver ofte nævnt som den store synder i nedbrydningen af ozonlaget - men et andet grundstof brom, er faktisk 50 gange værre pr. molekyle. Heldigvis er brom-koncentrationen i atmosfæren lav; og hvad bedre er, den er nu på vej ned. "Brom er så aggressivt, fordi de ozon-nedbrydende reaktioner foregår væsentlig hurtigere for broms vedkommende end for klors" forklarer ph.d. Bjørn Knudsen fra DMI. Brom har både naturlige og menneskeskabte kilder. Blandt de naturlige er havet og vådområder; blandt de menneskeskabte finder vi landbruget og brandhæmmere. Udledningen af ozon-nedbrydende stoffer er begrænset af en international aftale - den såkaldte Montreal-protokol - fra slutningen af 1980'erne. Netop publicerede målinger af brom-indholdet i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), viser at aftalen tilsyneladende har virket over al forventning - i alt fald når det gælder netop brom.
Den udglattede blå kurve viser det målte indhold af brom i den nedre del af atmosfæren (troposfæren) i billiontedele af luftens molekyler (ppt), mens den stiplede grønne kurve viser modelberegninger for netop brom i troposfæren fra den seneste vurderingsrapport over ozonlagets tilstand. Som figuren viser, så afviger forudsigelserne fra den faktiske brom-koncentration. "Det kan skyldes at industriens andel af brom-udledningen er større end man har troet. Og da industriproduktionen er reguleret af Montreal-protokollen har vi derfor fået en lavere brom-koncentration end forventet" siger Bjørn Knudsen. Undersøgelsen er altså godt nyt for ozonlaget, såfremt den mindskede udledning til troposfæren slår igennem højere oppe - i stratosfæren - hvor ozonlaget har hjemme. Og det skulle der være god mulighed for mener Bjørn Knudsen "Vores erfaring viser at det i gennemsnit tager ca. tre år for stoffer i troposfæren at nå op i stratosfæren. Vi regner derfor med at brom-koncentrationen, ligesom klor-koncentrationen, allerede har toppet i stratosfæren og langsomt er på vej ned". Men betyder det så ikke at ozonlaget snart får det bedre? "Nej, det er ikke sikkert" svarer Bjørn Knudsen og fortsætter "Mængden af ozon-nedbrydende stoffer er kun langsomt på vej ned, og samtidigt sker der andre ændringer i atmosfæren som har indflydelse på ozonlaget. Drivhuseffekten varmer f.eks. troposfæren op, men fører til en afkøling af stratosfæren. Ved lavere temperaturer kommer der flere polar-stratosfæriske skyer, og på overfladen af disse skyer frigives der klorholdige stoffer som - sammen med de bromholdige stoffer - nedbryder ozon. Det kan føre til at ozonlaget får det værre de næste 10-20 år, men derefter håber vi på en bedring." Udledningen af brom fra menneskeskabte kilder tog fart efter 1950 og midt i 1980'erne var mængden i atmosfæren fordoblet. Det var på dette tidspunkt at den engelske forsker Joe Farman opdagede skaderne på ozonlaget over Antarktis. Ozonlaget beskytter alt levende mod solens UV-stråling, der forårsager hudkræft og belaster øjne og immunsystem. Joe Farmans opdagelse førte til udarbejdelsen af Montreal-protokollen, der skulle begrænse brugen af ozon-skadelige stoffer. Nu 15 år senere er protokollen tiltrådt af mere en 125 lande. Geophysical Research Letters 2003, vol. 30 no. 15, 1826, doi:10.1029/2003GL017745. For flere oplysninger, kontakt ph.d. Bjørn Knudsen på telefon 39 157 416. Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI 21. august 2003. |
