 |
Kuldioxid i atmosfæren medfører, at en del af den energi, der er på vej ud i verdensrummet fra jordoverfladen som infrarød stråling (varme), sendes tilbage mod Jorden igen med en opvarmning til følge - det er det, der normalt kaldes drivhuseffekten. Det er dog udelukkende troposfæren, dvs. de nederste 10~15 kilometer af atmosfæren, der opvarmes som følge af denne proces.
Hvis man går højere op i atmosfæren, medfører stigende mængder kuldioxid en afkøling, der faktisk er væsentlig større end opvarmningen i troposfæren og samtidigt påvirker et meget tykkere lag. Afkølingen skyldes en kombination af kuldioxids strålingsegenskaber og den generelle temperaturfordeling i atmosfæren.
|
 |
 |
 |
Opdelingen af Jordens atmosfære. Under global opvarmning, som følge af forøget drivhuseffekt, vil troposfæren (de nederste 10~15 kilometer) udvide sig, mens de øvre lag vil trække sig sammen. Den røde kurve viser temperaturforløbet op gennem atmosfæren.
|