Global opvarmning giver mere ozonnedbrydning end ventet

Nyt arbejde stiller spørgsmålstegn ved modelberegninger af ozonlagets fremtidige udvikling.

I en ny artikel i Geophysical Research Letters beregner Marcus Rex fra Alfred Wegener Instituttet i Tyskland og hans kolleger ozonnedbrydningen i det arktiske område for ti vintre siden 1992.

Beregningerne er blandt andet baseret på ozonsonder opsendt af DMI fra de grønlandske stationer Pituffik og Illoqqortoormiut.

Forskerne har fundet en klar sammenhæng mellem en vinters totale ozonnedbrydning og mængden af polarstratosfæriske skyer (forkortet PSC efter det engelske ’Polar Stratospheric Cloud’); sådan at jo flere polarstratosfæriske skyer, jo mere ozonnedbrydning (se grafik).

Sammenhæng mellem det gennemsnitlige areal dækket af polarstratosfæriske skyer (PSC areal) i ca 19 km's højde og den totale ozonnedbrydning i det arktiske område for ni vintre siden 1992. © DMI 2004. Grafikken kan hentes til brug for medierne i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

Denne sammenhæng forudsiges i de kemiske modeller, der bruges til at forklare ozonnedbrydningen. Imidlertid giver disse modeller en mindre øgning i ozonnedbrydning for en given stigning i mængden af polarstratosfæriske skyer end Marcus Rex og kolleger ser i deres data.

Mængden af polarstratosfæriske skyer er generelt steget siden 1960'erne. Det skyldes blandt andet den forøgede drivhuseffekt. Når der stråles mere varme tilbage til Jorden (global opvarmning), bliver stratosfæren (atmosfæren fra 12-50 km's højde) koldere, hvilket igen fremmer dannelsen af polarstratosfæriske skyer. Også en - hidtil uforklaret - stigning i mængden af vanddamp i stratosfæren synes at spille en rolle for det øgede antal polarstratosfæriske skyer.

Forskernes resultater tyder altså på, at de modeller, der bruges til at forudsige ozonlagets fremtidige udvikling, beregner en for lille stigning i ozonnedbrydningen. Godt nok er mængden af ozonnedbrydende stoffer aftagende (som følge af Montreal-protokollen), men hvis den globale opvarmning accelererer i fremtiden, betyder det, at ozonlaget vil være længere tid om at komme sig end først antaget.

Geophysical Research Letters 2004, Vol. 31, L04116, doi:10.1029/2003GL018844. Link til abstract.

For flere oplysninger kontakt ph.d. Bjørn Knudsen på 39 157 416.

Af Bjørn Knudsen; bk@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen; nsh@dmi.dk
DMI - 10. marts 2004.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev.